Vi angriber hinanden på sociale medier som aldrig før – særligt i politikernes kommentarspor kan man få hug

Danmarks største kortlægning af den offentlige debat på Facebook viser: Vi angriber hinanden på sociale medier som aldrig før – særligt i politikernes kommentarspor kan man få hug

Godt hver 20. kommentar i den offentlige debat på politikeres og mediers Facebook-sider er et sprogligt angreb. De hadefulde angreb er oftest baseret på etnicitet, køn og funktionsniveau, og særligt personer fra Mellemøsten, kvinder og psykiske funktionsvariationer er omdrejningspunkt for hadefulde kommentarer. Kortlægningen viser desuden, at det er en lille ’hård kerne’ af fortrinsvis mænd, der står for en stor del af alle angrebene i den digitale debat. Rapporten er baseret på en analyse af 73 mio. Facebookopslag og -kommentarer. Resultaterne kalder på handling, mener Analyse & Tal og TrygFonden, der står bag undersøgelsen.

TrygFonden og Analyse & Tal har gennemført den hidtil største kortlægning af angreb og had i den offentlige debat på Facebook. Den nye rapport, der omfatter 73 mio. opslag og kommentarer, viser, at det kniber gevaldigt med at holde den gode tone online. Næsten hver 20. kommentar på danske folketingspolitikeres og mediers Facebooksider er et sprogligt angreb.

– Hver 20. kommentar lyder måske ikke af meget, men det er svært at forestille sig andre samtale-, debat- og deltagelsesformater, hvor hvert 20. indspark er hadefuldt eller anstødeligt som fx ”Han burde skydes” eller ”Hvornår holder den store so sin kæft”, siger Mikkeline Thomsen, der er en af den nye rapports forfattere og partner i Analyse & Tal.

Mænd +40 står for flest angreb

De sproglige angreb spænder fra at være generaliserende, stigmatiserende og nedsættende til krænkende og decideret truende. Blandt de hadefulde angreb er over en tredjedel baseret på individers eller gruppers etnicitet eller nationalitet. På andenpladsen kommer angreb baseret på køn, hvor særligt kvinder (men også mænd) omtales nedsættende som fx ”kælling”, ”so” og ”luder”. Derudover er vi særligt glade for at angribe dem, som vi er uenige med, med beskyldninger om at være ”imbecil”, ”spasser”, ”psykopat” eller lide af andre psykiske og fysiske funktionsvariationer.

– Politikernes sider er de mest angrebstunge i vores datasæt. Og det er både politikeren selv, dennes kollegaer, andre befolkningsgrupper og andre debattører i kommentarsporet, som angrebene er rettet mod. Hvad angår dem, der står bag angrebene, kan vi (baseret på profilens fornavn) se, at 68 pct. af angrebene er skrevet af mænd, og at personer over 40 år står for knap 80 pct. af angrebene. Det lader dog til, at en lille hårdkogt kerne står for en stor andel af angrebene, idet bare 0,2 pct. af brugerne i vores stikprøve står for hele 30 pct. af angrebene, og 1,5 pct. dækker alle 100 procent af angrebene. Det er vilde tal, fortæller Mikkeline Thomsen og fortsætter:

– Det er jo en god nyhed, at en betydelig del af angrebene bør kunne håndteres ved at moderere, hvordan en lille gruppe af borgere omtaler andre mennesker. Desværre viser kortlægningen også, at både medier og politikere får flere interaktioner på de opslag, der genererer mange angrebskommentarer. Denne sammenhæng giver ikke incitament til at forbedre debatten, og når vi kigger i data, ser vi opslag fra både medier og politikere, som er svære at tolke som andet end forsøg på at sætte ild i kommentarsporene.

Fælles front mod hård tone skal forbedre online-debatten

TrygFonden og Analyse & Tal har også dokumenteret, at tonen i borgerdrevne Facebookgrupper er væsentligt mindre angrebstung (grupperne indeholder til sammenligning knap 1 pct. angreb), og at den daglige aktivitet i disse grupper er større end på danske mediers og politikeres Facebooksider. Borgerne er altså i høj grad rykket ind i deres egne digitale fællesskaber, hvor tonen er bedre. Det skyldes bl.a. langt mere moderation fra gruppernes administratorer, klare regler for at være med i grupperne samt mere kontrol med tilgangen af medlemmer.

– De borgerdrevne Facebook-grupper kan ikke se sig helt fri for sproglige angreb, men heldigvis er tonen langt bedre i disse fællesskaber end på politikernes og mediernes Facebook-sider, og det kan vi se, at borgerne opsøger. Men skal vi så bare acceptere, at vores medier og politikere er ”værter” for en meget hård onlinedebat på deres Facebooksider? Det synes vi ikke, fordi det bl.a. har den uheldige konsekvens, at stadig flere risikerer at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat eller stille op til offentlige embeder af frygt for angreb eller hadefulde kommentarer, siger Christoffer Elbrønd, projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

– Vi håber, at vi sammen med nøgleaktører fra det danske medielandskab, Christiansborg og civilsamfundet kan finde nye løsninger på, hvordan vi kan forbedre den digitale debat, som trods alt stadig udgør et enormt demokratisk potentiale. Vi må tage et fælles ansvar for den offentlige samtale – en samtale, hvor flest mulige kan være med, uanset hvem de er, og hvilken baggrund eller karakteristika de har.

Mangel på ressourcer står i vejen for en bedre onlinedebat – men både mennesker og maskiner kan hjælpe

Særligt på de mediers og politikeres sider, som har mange følgere, kan moderationsopgaven synes uoverskuelig. ”Manglende ressourcer” er da også dén årsag, som eksperterne fra Analyse & Tal oftest støder på, når de taler med danske medier og politikere om de 4,5 pct. sproglige angreb, som efterlades tilbage i kommentarsporene. Dog giver kortlægningen også håb for fremtidens kommentarspor.

– Vi har nu for anden gang trænet en kunstig intelligens, der med ret høj præcision kan identificere 3,2 mio. sproglige angreb ud af 73 mio. opslag og kommentarer. Det er ikke svært at forestille sig, at teknologien også kunne anvendes som et moderationsværktøj, der kan hjælpe medier og politikere med at rydde op i kommentarsporet ved at identificere de hårdeste kommentarer, siger Mikkeline Thomsen og fortsætter:

– Derudover kan vi se, at platformens muligheder og begrænsninger samt menneskers arbejde for fællesskabet gør en stor forskel for debattens kvalitet. I Facebookgrupperne lægger de frivillige administratorer og ordstyrere timer i at formulere og håndhæve regler og godkende nye medlemmer, hvilket holder de værste ’trolde’ fra døren. Derudover har gruppernes medlemmer mulighed for at bidrage til den daglige moderation gennem den simple funktion, at de kan anmelde kommentarer, der bryder med reglerne, til gruppens administratorer. Dette er ikke en mulighed på mediernes og politikernes sider. Meget peger altså på, at vi har mulighed for mere positiv understøttelse af debatten gennem både platformsdesign, hjælp fra skræddersyet teknologi og borgernes frivillige arbejde.