ForsideDebatVenstres guldregn over kommunen

Venstres guldregn over kommunen

Af Leif Nielsen Svinkløvvej 120, Kollerup, Fjerritslev

Venstres guldregn over kommunen

Venstre i Jammerbugt Kommune annoncerede i de to lokale ugeaviser onsdag den 20. oktober med en imponerende liste af projekter, som kommunen har støttet.


Venstre har dog glemt at nævne noget på listen, bl.a. kommunale midler på 400.000 kr. til elforbrug til skøjtebanen i Blokhus, 1 million kroner til Museum for Papirkunst i Hune, penge til den tyskejede professionelle fodboldklub Jammerbugt FC (beløbet er ukendt) og endelig 2 millioner kroner til den nyetablerede Naturnationalpark Tranum.

Hvordan finansieres denne guldregn så, jo, Jammerbugt Kommune søger hvert år fattighjælp hos staten, som ”vanskeligt stillet kommune” (!!!) – god liberal politik, Venstre støtter og bevilger penge, men andre skal betale gildet!

Lad os håbe på et lokalt regeringsskifte efter valget den 16. november, så vi kan få en anden prioritering af de kommunale budgetter, til stor – og nødvendig – gavn for vore skolebørn med udfordringer, sårbare, syge og ældre borgere, så disse grupper også kan prøve at blive ramt af nogle enkelte gulddryp, det er der nemlig et stort behov for!

1 KOMMENTAR

  1. Skøjtebane i Blokhus.
    Mogens Chr. Gade, formand for Blokhusfonden udtaler til Blokhus Avis, at skøjtebanen
    gør Blokhus til en helårsdestination. Med en skøjtebane kan Blokhus noget særligt i
    forhold til en masse andre destinationer, siger Mogens Chr. Gade. Denne Mogens Chr.
    Gade er vist på glatis med disse udtalelser.
    Blokhusfonden må betale driften af skøjtebanen. Der skal ikke bruges kommunale kroner.
    Gad vide om der anvendes grøn strøm til skøjtebanen !

    Jørn Baandrup
    Radikale Venstre

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER