Sognepræst Gitte Berg budt velkommen i Brovst Kirke
Søndag den 7. juni blev sognepræst Gitte Berg budt officielt velkommen i Brovst Kirke, hvor hun samtidig holdt sin første gudstjeneste.
Gitte Berg er konstitueret som sognepræst i Brovst i perioden fra den 1. juni 2026 til den 30. september 2027.
Ved gudstjenesten bød formand for menighedsrådet, Erik Schmidt, den nye sognepræst velkommen til sognet og ønskede hende held og lykke med arbejdet i Brovst.
Der var et flot fremmøde til gudstjenesten, og dagen blev efterfølgende markeret med kirkekaffe, hvor kirkegængerne havde mulighed for at hilse på Gitte Berg og byde hende velkommen til byen og menigheden.
Konstitueringen betyder, at Gitte Berg i den kommende periode bliver en del af det kirkelige arbejde i Brovst med gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter i sognet.

