Velbesøgt foredrag hos PGU Senior

70 deltagere havde fundet vej til Ungdomsborgen Pandrup. Foto: privat
Print Friendly, PDF & Email

Velbesøgt foredrag hos PGU Senior

Onsdag 19. april 2023 fandt 70 deltagere vej til Ungdomsborgen Pandrup. PGU Senior havde inviteret journalist og rejseleder, Vagn Olsen, til at underholde med foredraget ”Vendsyssel, vendelboer, Vagn”. Det blev en meget humoristisk og levende fortælling, hvor de fleste kunne nikke genkendende til anekdoterne omkring vendelboerne og deres historie. Vagn der selv har rødder i Vendsyssel kunne såmænd også fyre flere vittigheder af på vendelbomål!

Journalist og rejseleder, Vagn Olsen. Foto: privat

-Slaget ved Sankt Jørgensberg, Grevens Fejde og Brønderslev Marked, samt mødet med mennesker i andre kulturer satte tanker i gang ved alle deltagere. Det var en skøn eftermiddag, hvor der blev hygget med kaffe og kage, fortæller Hanne Nielsen fra PGU Senior.

LÆS OGSÅ: Nyt fitnesscenter i Jetsmark