Varebiler i Fjerritslev udsat for indbrud

Politibil Jammerbugtposten.dk
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Varebiler i Fjerritslev udsat for indbrud

Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation fortæller til Jammerbugtposten.dk, at politiet i denne uge har fået to anmeldelser om indbrud i varebiler i Fjerritslev.

-I tidsrummet mellem onsdag klokken 16:00 og torsdag morgen klokken 06:45 har der været indbrud i en varebil, som stod parkeret på en parkeringsplads på Engtoften i Fjerritslev, oplyser Lars Jensen og fortsætter:

-I dette tidsrum havde ukendte gerningspersoner brudt en dobbeltdør i bilen op og stjålet følgende værktøj: en vinkelsliber, et kalibreringssæt, et batteribur, en bajonetsav, en slagbormaskine, en stor dobbelt batterioplader, en lille dobbelt batterioplader, en stiksav, en skæremaskine, samt en pressbakke.

-Torsdag mellem kl.03 til 03.30 holdt en varebil parkeret på Rolighedsvej og her har ukendte gerningspersoner opbrudt bilens skydedør – Også herfra er der blevet stjålet en hel del batteriværktøj, en del af værktøjet var af mærket Makita.

Har du set eller hørt noget på Engtoften eller Rolighedsvej i Fjerritslev, vil politiet gerne høre fra dig på tlf.: 114.

LÆS OGSÅ: Tænd baglygterne!