Indbrud ved feriecenter i Grønhøj: Værktøj og maskiner stjålet fra container
Nordjyllands Politi efterforsker et indbrud ved feriecentret Grønhøj på Ingeborgvej, hvor tyve er sluppet afsted med værktøj og maskiner fra en container tilhørende et byggefirma.
Ifølge politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring er indbruddet sket mellem søndag eftermiddag og mandag morgen.
Gerningspersonerne har brudt containeren op og stjålet blandt andet en tang til diesel, en pladevibrator, en benzindrevet generator, et rotationslaser-sæt samt diverse håndværktøj, batterier og opladere til elværktøj.
Politiet er i besiddelse af overvågningsmateriale fra stedet og vil nu arbejde videre med den nærmere efterforskning af sagen.
Har man set mistænkelig færden i området eller har oplysninger, der kan hjælpe politiet, opfordres man til at kontakte politiet på telefon 114.






