Dansk firma mærker vægttabsbølge: Salget accelererer på apotekerne
Den stigende interesse for vægttab og vægtregulering kan mærkes hos Pharmovital, der hæver forventningerne efter stærkt salg af vægttabsproduktet Formoline L112.
Efterspørgslen på receptfri vægttabsprodukter er i vækst.
Det får Pharmovital, som står bag Formoline L112 på apotekerne, til at opjustere forventningerne til 2026 efter en stærkere start på året end ventet. Salget har allerede i årets første kvartal overgået det samlede niveau fra de to sidste kvartaler i lanceringsåret 2025, hvor produktet blev introduceret midt på året og i perioder har været udsolgt.
“Vi er ærligt talt positivt overraskede. Efterspørgslen er kommet hurtigere, end vi havde lagt til grund, og det gør også, at vi ser anderledes på resten af året. Udviklingen hænger også sammen med, at vægttab og vægtregulering fylder mere i den offentlige samtale om sundhed”, siger Pharmovitals direktør, Eskil Krogh.
Formoline L112 har ifølge markedsdata fra IQVIA været Tysklands mest solgte receptfrie vægttabsprodukt i 12 år. Udviklingen i Danmark peger i samme retning, hvor Pharmovital i årets første kvartal har solgt over 42.000 pakker.
Efterspørgslen kan også mærkes ude på apotekerne, hvor produktet i den kommende periode får øget synlighed med kampagner og særplaceringer i butikkerne og samtidig har fået fast plads på hylderne. Produktet henvender sig bredt, men Pharmovital oplever især efterspørgsel blandt voksne forbrugere, herunder mange kvinder over 45 år, også uden for de større byer.
“Vi møder mange, som gerne vil have et alternativ til de medicinske løsninger og et produkt, som de selv kan tage i brug som en del af en livsstilsændring. Det handler ikke kun om at tabe sig, men om at få en bedre hverdag og føle sig mere tilpas”, siger Eskil Krogh.
Kliniske studier, herunder et internationalt langtidsstudie, har vist, at brugere af produktet tabte mere vægt end placebogruppen, og at de efter 12 måneder i gennemsnit havde reduceret vægten med 12 kilo og taljemålet med 13 centimeter, når produktet blev anvendt i kombination med en let kaloriereduceret kost og let øget fysisk aktivitet. Produktet kan også indgå i vægtvedligeholdelse hos brugere, der har benyttet receptpligtige GLP-1-lægemidler mod overvægt.
“Der er en voksende bevidsthed om, at vægttab ikke kun handler om at nå et mål, men også om at holde vægten bagefter, og her spiller de receptfri produkter en rolle for mange”, siger Eskil Krogh.
Pharmovital er netop blevet udnævnt til gazellevirksomhed og lancerer i den kommende periode en landsdækkende tv-kampagne, som vises på TV 2 for at understøtte den stigende efterspørgsel.

