Af Kresten Solvang Larsen, folketingskandidat for Liberal Alliance
Store armbevægelser og urealistiske planer
Det ene af tre regeringspartier kom i denne uge med en soloudmelding, hvor de mindste klasser i folkeskolen er omdrejningspunktet.
Socialdemokratiet vil fra 2028 have et loft på 14 i klasserne. En plan der helt sikkert et god og har gode hensigter.
Problemet er blot, at det er helt urealistisk – hvilket de siger godt ved – og blot skal fungere som valgflæsk.
I dag er der i gennemsnit ca. 21 elever i en klasse og når der pludselig maksimalt må være 14, så skal der 50 % flere klasselokaler til. Hvor mange af de skoler vi har tilbage i dag kan finde det?
Eller har Socialdemokratiet tænkt sig at de skal være i “midlertidige” pavilloner indtil kommunerne får prioriteret at udbygge skolerne?
Derudover bliver omkring 7 % af timerne i folkeskolen undervist af en vikar uden relevant uddannelse, men med endnu flere klasser kan man da kun frygte, at det tal vil eksplodere, hvis ikke man tvinger lærer tilbage i faget og folk ind på studiet.
I bund og grund ser jeg deres forslag lige så realistisk, som hvis jeg og resten af Liberal Alliance foreslog at ingen i Danmark skulle betale SKAT.

