Ulovlig kørsel i Birkelse
Politikommissær Lars Jensen fra Hjørring Politistation fortæller, at politiet standsede en personbil på Mejerivej i Birkelse.
Onsdag den 8. maj kl. 16.50 var en patrulje ude at køre, da de spottede en bil, som de rent rutinemæssigt, viftede ind til siden. Bilisten var en 28-årig mand fra lokal området, som havde valgt at køre en tur i sin bil til trods for, at han tidligere var blevet frakendt sit kørekort. Manden blev sigtet for at overtræde Færdselsloven.
Kørsel i frakendelsestiden
Kørsel i frakendelsestiden straffes hårdt.
Ifølge Færdselsloven er strafferammen for gentagen kørsel i frakendelsestiden op til
1½ års fængsel.
§ 117 a Den, som fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset
fra lille knallert, til trods for at retten til at være eller blive fører af et sådant
køretøj er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med bøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis
føreren
1) findes skyldig i flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden eller
2) tidligere er straffet for kørsel i frakendelsestiden
Kilde: Retsinformation.dk