Af: Ulla Gottliebsen. Fra den lokale borgergruppe “Ja tak til natur. Nej tak til indhegning af naturnationalpark, i Tranum”.
Der mangler mod og handlekraft fra Jammerbugt kommune
Lad os gøre som i Thisted, Læsø, Rebild og Viborg kommune Lad os sige nej, før de færdige planer og indholdsløse garantier fra Miljøministerium og Naturstyrelsen foreligger
Det er snart valg til kommunalbestyrelsen. Et hovedtema i valgkampen bør være en klar og åben endelig stillingtagen til en indhegnet naturnationalpark, Tranum.
Der er intet forkert ved at, borgmester Mogens Gade og kommunalbestyrelsen trækker en tidligere givet uformel tilslutning tilbage. Det vil være udtryk for mod, eftertænksomhed og handlekraft.
Thy, som vi samarbejder med i borgergruppen, har meldt ud, at de slet ikke vil have en indhegnet naturnationalpark. Thyboerne er stolte over og tilfredse med den natur, de allerede har. Skal den “forbedres”, kan de godt selv finde ud af det – eventuelt i samarbejde med Naturstyrelsen.
Garantier
Borgmester Mogens Gade har givet udtryk for, at han vil stille sig i spidsen for en modstand, hvis ikke vi får garantier for dyrevelfærden og for borgernes adgang.
Dyrevelfærd
Hvad angår dyrevelfærd, vil det ikke være muligt at få en holdbar garanti, da forståelsen af, hvad der er god dyrevelfærd, er under kraftig forringelse i disse år.
Dette skred i forståelsen af dyrevelfærd sker i forbindelse med, at dyrene skal være selvforvaltende og skal betragtes som vilde i de nye naturnationalparker. Dyrene får kun tilsyn på bestandniveau og kun jævnligt, som det hedder.
Dyrene må under ingen omstændigheder fodres og kun bestandreguleres ved udtag eller “naturlig” død. Fra at dyr ses og behandles som individer, skal dyrene fremover ses og behandles som en bestand, hvilket vanskeliggør at tage sig af det enkelte eventuelt syge eller lidende dyr.
Dyrlægebehandling skal undgås, da det ikke gives til “vilde dyr”. Der praktiseres allerede i flere de nye naturparker “sen reaktiv regulering” , hvilket betyder, at dyrene tages ud (aflives), når de tydeligt er for afkræftede til at klare sig. I praksis vanskeliggør en forvaltningsform, hvor dyrene ikke må fodres, muligheden for at komme tæt nok på dyrene til at sikre deres velfærd.
Denne måde at behandle dyrene på kan lade sig gøre inden for den nye dyrevelfærdslov og svarer ikke til, hvad vi tidligere har kaldt for dyrevelfærd. Naturstyrelsen eller hvem, der kommer til at stå for tilsynet, vil være nødsaget til at agere i overensstemmelse med den nye lov og praksis. Passivt at observere dyrenes gradvise svækkelse og endda død vil dermed blive accepteret som god dyrevelfærd.
Mogens Gade kan derfor sagtens få Miljøminsterens og Naturstyrelens garanti for dyrevelfærd, men det vil ikke være dyrevelfærd, som vi forstår det, og som almindelige og empatiske mennesker kan acceptere det.
En garanti for god dyrevelværd vil intet reelt være værd. Hvorfor så vente på at få den garanti?
Borgernes adgang
Med hensyn til borgernes adgang til naturnationalparken vil borgmester Mogens Gade helt sikkert også kunne få en garanti. Heller ikke den garanti vil imidlertid være noget værd.
Der meldes om stadigt flere problemer med at færdes blandt de indsatte dyr. Borgerne er ikke trygge, når en flok heste eller kreaturer og muligvis andre dyr nærmer sig. Adgangen vil derudover generelt blive indskrænket i forhold til den nuværende frie adgang.
Garantier er intet værd, når indholdet i dem ikke er, hvad vi forstår som rimeligt og forventeligt.
Kommunalbestyrelsen og valget
Det er snart valg, og valgkampen går i gang lige om lidt.
Lad forberedelsen til at sige NEJ som i Thy indgå som et hovedtema i valgkampen. Vi vil ikke have en indhegnet Naturnationalpark, Tranum.
Allerede nu er borgmester Mogens Gades “Morten Koch to- trådede hegn” på godt 60 cm blevet til hegn på 110 cm, og mon ikke Naturstyrelsen lige så godt kan sætte lidt højere pæle op, nu de er ved det? Nej .Stop det. Når først vi har parken, vil der blive lirket flere dyr og højere hegn ind – af hensyn til biodiversiteten selvfølgelig.
Ligesom i Thy kan vi godt selv finde ud af at passe på vores natur. Naturstyrelsen var godt i gang med at tynde ud i den tætte plantagedel af skoven for at skabe variation med lysåbne indslag.
Resultaterne af dette arbejde er netop ved at vise sig. Hvorfor i alverden skal det ødelægges ved, at plantageskoven bare skal fældes?
Skoven som lægiver er alt for dyrebar til at blive ofret for ideer om biodiversitet.
Vi vil ikke have tidligere tiders sandflugt tilbage. Heller ikke lange perioder med kold og fugtig havgus, der lægger sig ind over de kystnære områder.
Vi kan godt selv her i Jammerbugten med hjælp fra Naturstyrelsen.
Med det forestående kommunalvalg in mente vil det være relevant at spørge S-borgmesterkandidaten Diana Aarestrup, om hun, på linje med vores miljøminister Lea Wermelin og S-folketingsmedlemmer, går ind for overordnet S-styret og kontrolleret dyremishandling her i Jammerbugt kommune?
Endvidere om hun mener, at vi her i Jammerbugt kommune, hylder princippet om nærdemokrati, åbenhed og kommunal medbestemmelse – eller om hun vil gå i samme fodspor, som nuværende borgmester Mogens Christian Gade?
Det vil også være af interesse at kende hendes begrundelse for NNP i Tranum, som udmøntet i en enstemmig tilslutning fra byrådet. Hvad er det, der af biologer eller andre sagkyndige, dokumenterer at det står så galt til med vores natur eller biodiversitet her i Jammerbugt, som berettiger indhegning og udsultning af dyr, der ikke må fodres?
Mvh
Chresten Boelt