ForsideBrovstTricktyv gik på rov hos ældre kvinder i Brovst

Tricktyv gik på rov hos ældre kvinder i Brovst

Tricktyv gik på rov hos ældre kvinder i Brovst

En 88-årig kvinde i Skoleparken i Brovst blev onsdag eftermiddag kl. 13.40 udsat for et tricktyveri i sit eget hjem.

Ifølge politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring bankede en mand på døren og fortalte kvinden, at der havde været indbrud hos en nabo. Han spurgte, om hun også havde oplevet indbrud. Da kvinden straks hentede sin taske og pung for at tjekke, om alt var i orden, tog manden et mindre kontantbeløb og stak af fra stedet.

Fem minutter senere dukkede samme mand op i et andet hus på Skoleparken. Her befandt en 81-årig kvinde sig på badeværelset, da hun pludselig stod ansigt til ansigt med gerningsmanden i sit hjem. Også her påstod han, at der havde været indbrud hos naboen, og bad kvinden undersøge, om hendes værdier stadig var i behold. Da kvinden svarede, at hun intet af værdi havde, flygtede manden fra stedet uden udbytte.

Politiet beskriver gerningsmanden som en dansk mand, 40-50 år gammel, omkring 185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført militærgrøn trøje og bukser.

– Vi tager sager som disse meget alvorligt. Det er dybt ubehageligt at blive opsøgt i sit eget hjem, og vi vil gerne høre fra vidner, der kan have set manden i området, siger politikommissær Lars Jensen.

Har man oplysninger, kan Nordjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER