ForsideBrovstTranums guldæg er udvikling og gode oplevelser

Tranums guldæg er udvikling og gode oplevelser

Print Friendly, PDF & Email

Tranums guldæg er udvikling og gode oplevelser

Eleverne på Tranum Skole har sammen med Helle Christiansen fra Atelier tanté lavet 58 store fine guldæg. 


Alle børnene på skolen har, sammen med Helle Christiansen, lavet et guldæg, æggene symboliserer, at hvert et barn i Tranum er guld værd. Æggene skal ligge rundt i Tranum og området omkring for at vise sommerens mange turister og gæster hvilke steder, seværdigheder og butikker, der er i området. 

Afdelingsleder på Tranum skole Camilla Kjær fortæller, at børnene er stolte af deres guldæg og har gjort sig umage med at lave dem. De mindste elever har haft besøg af Helle Christiansen her på skolen, mens de større børn har været på hendes Atelier tanté en hel dag, hvor der blev undervist, designet og kreeret til den helt store guldmedalje. 

-Tranum skole vil rigtig gerne samarbejde med Landsbyrådet og andre omkring Tranum. Vi oplever stor tilslutning af børn, som bor i skoledistriktet. Faktisk har vi over 100%, så der er altså også børn uden for vores skoledistrikt, som tilvælger Tranum skole, fortæller en stolt afdelingsleder og slår fast, at samarbejde er vejen frem. 

Hør afdelingsleder for Tranum skole Camilla Kjær fortælle om Tranums Guldæg:

Lisa Kronborg Sørensen og Fillip Christensen fra Landsbyrådet var onsdag morgen sammen med 1. og 2. klasse rundt i Tranum, for at lægge elevernes guldæg ved et nøje udvalgt sted.   



Onsdag eftermiddag var det så eleverne i 5. og 6. kl, der var rundt med deres æg og endelig vil 3. og 4. klasse i løbet af fredagen få deres æg placeret. Dermed vil det være nemmere for sommerens mange turister og gæster i Tranum, at finde spændende steder, der udvikler Tranum. 

Der vil, når alle guldæggene er blevet placeret, blive lavet et oversigtskort, der kan hentes i byens butikker mv. samt findes online på Tranums facebookside, hjemmeside og selvfølgelig bringer vi det også på Jammerbugtposten.dk 



LÆS OGSÅ: 2 ud af 100 velfærdstalenter på landsplan arbejder i Jammerbugt Kommune

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER