ForsideJammerbugtTour de Jammerbugt 2025 med fire nye etaper

Tour de Jammerbugt 2025 med fire nye etaper

Tour de Jammerbugt 2025 med fire nye etaper

Tilmeldingen til det populære motionsløb i Jammerbugt Kommune er netop åbnet. I år inviterer Tour de Jammerbugt på fire etaper i den nordøstlige del af kommunen

”Touren” i Jammerbugt Kommune går i år til Blokhus/Hune (21.maj), Birkelse/Ryå (12. juni), Halvrimmen (5. august) og Aabybro (12. august) – de sidste fire lokalområder, som endnu har til gode at være værter for en etape af det populære ”Tour de Jammerbugt”.

På etaperne oplever deltagerne både skovens stier, den åbne natur og byens små åndehuller. Hver etape byder på flere muligheder: En kort lynrute, en gå- og løberute på 5 kilometer, en løberute på 10 kilometer og en cykelrute på 10 kilometer eller mere

Stærkt forenings-engagement

Samarbejdet med de lokale foreninger er en hjørnesten i arrangementet, hvor ildsjæle og frivillige i hver by sørger for at skabe en god stemning og en tryg ramme omkring de mange deltagere. Formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, Helle Bak Andreasen, glæder sig over, hvordan hele lokalsamfundet står bag løbet:

“Tour de Jammerbugt er et fantastisk eksempel på, hvordan vi i fællesskab skaber aktiviteter, der styrker sammenholdet og giver alle mulighed for at få en aktiv og sjov oplevelse i nærområdet. Jeg er stolt over, at så mange frivillige og foreninger bidrager til at gøre løbet til en festdag for hele kommunen.”

Foto: Jammerbugt Kommune

Et løb for alle

Næstformand for Kultur-, Fritids-, og Landdistriktsudvalget, Kiki Bille Bach, fremhæver, at løbet er gratis og åbent for alle:

“Det er vigtigt for os, at der er plads til alle – uanset alder, form og ambitioner. Derfor er det helt særligt, at Tour de Jammerbugt er et gratis tilbud, hvor alle kan deltage og være en del af fællesskabet. Vi håber, at endnu flere vil gribe chancen i år!”

Alle er velkomne – om man vil gå, løbe eller cykle, og uanset om man vælger den korte eller den lange rute. Tilmeldingen er åben, og det er gratis at deltage!

Man kan læse mere om ruterne og datoerne og tilmelde sig her

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER