To personer er blevet indlagt med svær nyresvigt efter at have spist svampe

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Advarsel!

To personer er blevet indlagt med svær nyresvigt efter at have spist svampe, de har samlet i Nordjylland. Begge er nu i dialyse, fortæller Aalborg Universitetshospital på deres facebookside.


De har spist ”hvælvet gift-slørhat” (billedet). Den er sjælden i Danmark, men tilhører en mere udbredt familie af slørhatte, hvor mange er dødeligt giftige.

Symptomer på forgiftning kommer typisk først flere dage efter indtagelsen. Sædvanligvis i form af opkast, diarré og aftagende nyrefunktion. I nogle tilfælde bliver nyreskaderne permanente med behov for livslang dialyse eller nyretransplantation.

Husk! Spis kun svampe, du med 100 procent sikkerhed kan genkende og skelne fra andre arter.