Tinghuset i Fjerritslev ramt af indbrud
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at der i perioden mellem torsdag og fredag i sidste uge har været indbrud i Tinghuset på Østergade i Fjerritslev. Gerningsmanden har skaffet sig adgang ved at knuse en rude.
Det er ikke første gang, at Tinghuset har været udsat for indbrud, men denne gang ser det umiddelbart ikke ud til, at der er stjålet noget.
Politiet opfordrer alle, der har set noget mistænkeligt, til at kontakte dem på telefon 114.