Tilbagekaldte fødevarer: Kosttilskud med for høje mængder Piperin

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Human Balance ApS tilbagekalder Kosttilskuddet Reumazall grundet for høje mængder af Piperin i produktet.

Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 27. oktober 2020


Hvilke fødevarer:
Kosttilskuddet Reumazall

Solgt hos:
Helsam A/S
Firtal Web A/S
Helsemin
www.human-balance.dk

Virksomhed, der tilbagekalder:
Human Balance ApS, Vesterbrogade 10, 1620 København V

Årsag:
Produktet indeholder 10 mg af det kemiske stof piperin.

Risiko:
Det fremgår af risikovurderingen fra toksikologerne på DTU Fødevareinstituttet, at der kan være en sundhedsmæssig risiko ved at indtage kosttilskud med mere end 1,75 mg piperin i daglig dosis. En indtagelse af højere mængder piperin kan føre til en signifikant og dosisafhængig stigning i indholdet af kolesterol i plasma.

Råd til forbrugere:
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.