Tidligere tyv: Sådan slipper du for indbrud i vinterferien

Print Friendly, PDF & Email

Flere end 200.000 danskere bruger en app fra Nabohjælp til at undgå indbrud i deres hus. Jesper, der er tidligere indbrudstyv, forklarer hvorfor Nabohjælp virker: Tyve bliver skræmt væk af nabohjælpere – og jo flere der er, des sværere er det for tyvene.

Hundeluftere, legende børn og postkasser med klistermærket fra Nabohjælp. Det kunne i sin tid få tidligere indbrudstyv Jesper Jespersen til at vende om, når han sonderede terrænet i et villakvarter for at vurdere, om han nemt kunne begå indbrud.   


36-årige  Jesper Jespersen har for længst lagt kriminaliteten bag sig. Men han husker tydeligt, hvad han frygtede mest, når han besøgte potentielle indbrudsmål: at blive set af en opmærksom nabo.  

– Når jeg var ude for at tjekke et kvarter ud og stødte på en beboer, så vendte jeg om igen. For så er jeg blevet opdaget, og beboeren har et signalement, som vedkommende kan give politiet, hvis der et par dage senere skulle være indbrud. Det er alt for risikabelt, fortæller Jesper.   

Forskning viser, at aktiv Nabohjælp kan forhindre op mod hvert fjerde indbrud. Derfor er det glædeligt, at flere end 200.000 danskere nu har hentet Nabohjælps app, lyder det fra kommunikationskonsulent Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.   

 – Det er intet mindre end fantastisk, at så mange danskere har taget Nabohjælps app i brug. Appen gør det let at arrangere feriehjælp og dele viden – og så minder den om, at man skal huske at være opmærksom på, hvem der færdes i nabolaget. 200.000 nabohjælpere er en milepæl, men vi vil gerne have endnu flere med. Jo flere vi er, desto bedre virker det, siger hun.    

Hent Nabohjælps app og bliv klar til vinterferien   

Vinterferien er lige om hjørnet, og det er én af årets mest indbrudsplagede uger. Selvom Danmark er under nedlukning og flere bliver hjemme i ferien, er der god grund til at sikre sig, hvis man fx skal i sommerhus.   

– Med appen i lommen kan du invitere dine mest betroede naboer til at blive feriehjælpere for dig. De får besked om, hvornår dit hus står tomt, og bliver mindet om at tømme postkassen, parkere en bil i den tomme indkørsel og fylde affald i skraldespanden, mens du er væk. På den måde snyder man tyven til at tro, at der er nogen hjemme, siger Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp.

Et hus bevogtet af nabohjælpere ville Jesper gå i en stor bue udenom, da han stadig var indbrudstyv:  

– Nabohjælp var helt klart noget, jeg kiggede efter. Når man ser sådan et nabohjælpsskilt, så betyder det jo, at nogen holder øje. Så begyndte jeg at overveje, om det var værd at bryde ind.   

Se her, hvor mange nabohjælpere der er i din kommune

Nordsjælland:  

Kommune  Antal nabohjælpere  Nabohjælpere pr. 1000 indbyggere 
Dragør  1061 73,1 
Frederiksberg  750 7,1 
København   6708 10,5 
Tårnby  1582 37,0 
Ballerup 2666 54,4 
Brøndby 1314 37,3 
Albertslund 834 30,7 
Gentofte 3553 47,6 
Gladsaxe 3644 52,7 
Glostrup 983 42,1 
Herlev 1949 67,4 
Hvidovre 2457 46,0 
Høje-Taastrup 2384 46,5 
Ishøj 633 27,5 
Lyngby-Taarbæk 3695 65,3 
Rødovre 1407 34,3 
Vallensbæk 912 55,3 

Østsjælland:  

Kommune Antal nabohjælpere Nabohjælpere pr. 1000 indbyggere 
Greve  3422 67,7 
Køge  3026 49,3 
Lejre  1364 48,5 
Roskilde  4403 49,6 
Solrød  1906 81,5 

Vest- og Sydsjælland: 

Kommune Antal nabohjælpere Nabohjælpere pr. 1000 indbyggere 
Faxe  1161 31,7 
Guldborgsund  2004 33,2 
Holbæk  2471 34,4 
Kalundborg  1322 27,3 
Lolland  791 19,5 
Næstved  2126 26,0 
Odsherred  1535 46,7 
Ringsted  1197 34,3 
Slagelse  2299 29,1 
Sorø  986 32,2 
Stevns  1027 44,7 
Vordingborg  1136 25,0 

Nordjylland:  

Kommune Antal nabohjælpere Nabohjælpere pr. 1000 indbyggere 
Aalborg  6845 31,2 
Brønderslev  1337 37 
Frederikshavn  2532 42,8 
Hjørring  3360 52,3 
Jammerbugt  1230 32,1 
Mariagerfjord  678 16,3 
Morsø  274 13,3 
Rebild  739 24,3 
Thisted  807 18,7 
Vesthimmerland  837 23,0 

Sydjylland:  

Kommune Antal nabohjælpere Nabohjælpere pr. 1000 indbyggere 
Billund 877 33,1 
Esbjerg 4903 42,5 
Fredericia 2065 40,3 
Haderslev 1987 35,8 
Kolding 3371 36,2 
Sønderborg 3543 48,0 
Tønder 909 24,5 
Varde 1818 36,6 
Vejen  1196 28,0 
Aabenraa 2256 38,6 

Østjylland: 

Kommune Antal nabohjælpere Nabohjælpere pr. 1000 indbyggere 
Aarhus  13334 37,7 
Favrskov  1832 37,9 
Hedensted  1072 23,0 
Horsens  2795 30,5 
Norddjurs  937 25,4 
Odder  787 34,3 
Randers  2717 27,7 
Silkeborg  3314 34,9 
Skanderborg  3489 55,3 
Syddjurs  1645 38,1 

 Vestjylland:  

Kommune Antal nabohjælpere Nabohjælpere pr. 1000 indbyggere 
Herning 2281 25,6 
Holstebro  2325 39,7 
Ikast-Brande 945 22,8 
Lemvig 291 14,9 
Ringkøbing-Skjern 1102 19,6 
Skive  767 16,9 
Struer 672 32,2 
Viborg 2910 30,1 

Fyn:  

Kommune Antal nabohjælpere Nabohjælpere pr. 1000 indbyggere 
Assens 3257 27,2 
Faaborg-Midtfyn 1716 33,3 
Kerteminde 770 32,3 
Langeland 125 10,1 
Middelfart 1498 38,4 
Nordfyn 642 21,7 
Nyborg 1027 32,2 
Odense 6457 31,4 
Svendborg 1771 30,3 

FAKTA 

Gode råd: Sådan kan du snyde tyven i ferien  

  • Tænk over, hvor synlige dine særligt værdifulde genstande er. Kan man se dine designermøbler, smykker eller lignende gennem vinduerne ude på gaden?  
  • Efterlad lidt opvask, vasketøj eller børnenes legetøj, så huset ser beboet ud.  
  • Sæt en timer på din radio og dit lys, eller brug et såkaldt fake-tv, der får det til at se ud som om, at dit tv er tændt.  
  • Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind i din bolig.   
  • Klip hækken, så den højest er 1,6 meter høj. Dermed fjerner du gode gemmesteder omkring boligen, som kan give tyven ‘arbejdsro’.    
  • Arrangér feriehjælp via Nabohjælps app  

 Læs mere om Nabohjælp på www.nabohjaelp.dk og om, hvordan du sikrer din bolig på www.dkr.dk.