Af Thomas Ingemann Nielsen, kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance
Er det virkelig kultur, vi mangler i Jammerbugt?
Ole Stavad (S) kommer med forslag til, hvad man kunne bruge en million til på kulturområdet. Det lyder jo pænt – men i virkelighedens Jammerbugt er det ikke flere vægmalerier, vi mangler. Det er bedre skoler, ordentlig ældrepleje og veje, man rent faktisk kan køre på uden at føle, man deltager i et terrænløb. Flere steder minder vores vejnet om en blanding mellem en masse bombekratre og en pløjemark – og alligevel taler Socialdemokratiet om at bruge pengene på pynt i stedet for på problemerne.
Som kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance stiller jeg derfor et enkelt spørgsmål:
Er det virkelig kultur, der mangler i Jammerbugt – eller er det sund fornuft?
Liberal Alliance er ikke imod kultur. Tværtimod anerkender vi, at kultur skaber fællesskab, identitet og liv i lokalsamfundet. Men vi mener også, at kommunen først og fremmest skal løse sine kerneopgaver og skabe rammerne for vækst og trivsel. Det er virksomhederne, skolerne, de ældre og infrastrukturen, der får hverdagen til at hænge sammen – og det er dér, pengene skal gøre en forskel først.
Når kommunen bruger skattekroner på kulturprojekter, der ikke kan bære sig selv, er det ikke kultur – det er subsidieret symbolpolitik. Og den form for politik hjælper hverken borgerne, erhvervslivet eller vores fælles fremtid.
Jeg ved godt, man siger, at kultur og kernevelfærd er to forskellige kasser. Men måske er det netop det, der bør udfordres. For mens nogle politikere drømmer om at dele skattekroner ud til projekter, der kun eksisterer på grund af tilskud, drømmer jeg om en kommune, hvor borgerne og virksomhederne får frihed til selv at skabe det, de tror på – uden at skulle betale dobbelt for det.
Det virkelige fællesskab vokser nedefra. Det skabes ikke af støtteordninger, men af mennesker og virksomheder, der tager ansvar og løfter i flok – frivilligt, ikke tvunget gennem skatten.
Det er den kultur, jeg tror på. Den bygger på frihed, ansvar og fornuft – og den koster ikke en million.
Den million var vist et tænkt eksempel der blev brugt på valgmødet på Biblioteket i Aabybro. Det er så fint at have ambitioner om at alt det der ikke fungere lige nu skal fungere bedre i fremtiden. Det tror jeg alle partierne ønsker for kommunen. At nævne om det ikke bare er “sund fornuft” der skal til, er lige så flyvsk at sige som når man fantasere over hvad man vil bruge en million til på kulturområdet. Det er nemlig meget individuelt hvad man mener der er sund fornuft, og ingen af os er uenige i at vi skal styrke det der ikke er så godt lige nu! Udfordringen er omprioriteringen af pengene.
Ikke overraskende leverer en kandidat fra netop Liberal Aliance Thomas Ingemann Nielsen “en gratis omgang” i debatten om kultur ! Hvad er kultur ? Eksemplerne er mangfoldige fra vor dagligdag – det er alt det vi beskæftiger os med som mennesker hver især – når vi ikke er på arbejde ! Det er typisk for Liberal Aliance at skattebetaling altid skal stå for skud, og når man skriver om alt det partiet gerne vil – vil de ikke fortælle hvor de i givet fald vil skære ned ! Reelt ville det styrke om fastsættelse af skatteprocenten blev sat fri – således der er midler til alle de særlige udgifter der kommer til med opgaver. Ingen skal tro at der er politikere der ønsker at udskrive en større skat end der er nødvendigt – der har aldrig været stemmer i den slags – og det ved politikerne godt ! Samfundet skød sig selv “i foden” med skattestoppet !
Så vidt jeg ved blev der også givet et bud fra LA på hvordan en million kunne bruges på kultur.
Undskyld mig! Jeg var selv til mødet, og synes det var dejligt at erfare at netop debat og samtale sætte gang i kreative tanker, som kan sætte noget i gang for borgerne. Faktisk et møde fri for politike agendaer 👍
Mig bekendt deltog du ikke i mødet på Aabybro Bibliotek (arrangeret af Kulturelt Samvirke) selv om du var inviteret. Spørgsmålet til kandidaterne var: “Hvad vil du gøre hvis du havde en million kr. til kultur?” Og bl.a. Ole Stavad, som du kritiserer i dit indlæg, deltog og gik aktivt ind i debatten sammen med mange andre byrådskandidater. Der kom rigtig mange gode og innovative forslag på bordet og der udspandt sig en rigtig god debat hvor alle respekterede hinandens synspunkter og forslag.
Men det er jo nemt som protestparti at komme og kritisere her bagefter – og uden viden om hvad mødet reelt drejede sig om.
Kom nu med et svar Thomas Ingeman Nielsen ! Det er normal kutyme blandt de generationer du lægger dig ud med: “Op i høet – eller ud af laden” !
Jeg vil så mendt gerne komme med et svar. Jeg kan se du har set svaret i en anden tråd, men en gentagelse skader ikke.
Jeg deler dit engagement for kultur og for, at livet i vores lokalsamfund har et rigt og mangfoldigt kulturliv. Lad mig dog præcisere, hvad jeg mener — og hvorfor mit synspunkt udspringer af en større samfundsmæssig og sociologisk betragtning:
Jeg mener ikke, at kultur er uvæsentlig. Tværtimod: kultur er en vigtig del af fællesskab, identitet og social sammenhængskraft. Men vi i Liberal Alliance mener – og jeg mener – at der er langt vigtigere opgaver, som det offentlige skal prioritere før vi subsidierer kulturinstitutioner, der ikke står på egne ben.
1. Frihed & ansvar
Af hjertet står LA for at styrke den enkelte borgers frihed og ansvar. Når en kulturinstitution ikke kan køre rundt uden støtte, er det et udtryk for, at markedet/brugerne ikke efterspørger dens ydelser i den form – og dermed skal vi spørge: Skal skatteyderne tvinges til at bære den? Eller skal vi i stedet skabe rammer hvor frivillighed, brugerstøtte og selvstændig drift er i centrum? For mig handler det om at bruge ressourcerne på den største frihedsmulighed — ikke at holde ineffektive projekter kunstigt i live.
2. Kernevelfærd og vækst
Vores mærkesager taler klart: lavere skat, mindre bureaukrati, større vækst. Hvad betyder det i praksis for vores kommune? Det betyder, at vi først og fremmest skal sikre:
at børnene får gode skoler,
at ældreplejen er velfungerende,
at infrastrukturen og de rammer for erhverv og vækst er på plads.
Når vi har styr på det, kan vi tale om ekstratilskud og kunstneriske projekter – men kun hvis der er efterspørgsel, drift, og en bæredygtig forretningsmodel.
3. Kultur – ja, men ikke som automatik
Lad mig gentage: Vi er ikke imod kultur. Det er helt centralt. Kultur bidrager til fællesskab, dannelse og livskvalitet. Men vi mener, at skattemidler skal bruges med sund fornuft. Så når en kulturinstitution ikke kan finde et naturligt publikumsgrundlag eller selv finansiere sin drift, er det min vurdering – og vores – at skatteborgerne skal prioriteres anderledes. En sociologisk vinkel viser os nemlig, at kulturelle aktiviteter med autentisk forankring og frivillighed netop opstår nedefra i civilsamfundet, ikke som evige offentlige subsidier.
4. Fokus på mærkesagerne – og hvad pengene skal bruges på
Lad mig pege på nogle konkrete mærkesager og eksempler på, hvad jeg – og LA – mener pengene i kommunen hellere skulle bruges på:
Sænkning af skat – så borgere og virksomheder beholder flere midler og selv kan prioritere deres liv og kulturforbrug.
Styrket erhvervsliv og vækst – flere lokale arbejdspladser betyder flere borgere med økonomisk råderum til selv at støtte kultur, frivilligt og aktivt.
Privat- og brugerorienteret velfærd – når borgerne selv vælger løsning og bidrager, skaber det engagerede fællesskaber, som er langt mere varige.
Udvikling af det sociale og lokale fællesskab – vi bør støtte initiativer, hvor borgere tager ansvar, organiserer sig og skaber kultur uden evigt offentligt tilskud. Det er sund fornuft i praksis.
5. Konklusion – en opfordring
Ole Stavad, min opfordring er: Lad os sammen sikre, at kommunens ressourcer bliver brugt på de grundlæggende muligheder for vækst, frihed og velfærd – og derefter understøtte kulturen hvor den viser sig at kunne stå på egne ben. Så undgår vi, at skattebetalernes penge bruges til kulturprojekter, der aldrig rigtig får opbakning – og i stedet styrker vi vores kommune som helhed, med både frihed og fællesskab i centrum.
Med venlig hilsen
Thomas Ingemann Nielsen