ForsideFjerritslevTeater Natterdag på den gamle station

Teater Natterdag på den gamle station

Teater Natterdag på den gamle station

Toget standser igen på Bonderup Station! Ny lokalhistorisk forestilling bringer musik, humor og gamle fortællinger tilbage til den historiske station 

Lørdag 12. og søndag 13. september kl. 14 får forestillingen »En station mellem hav og fjord« premiere på KulturStationen Bonderup. Med teater, musik og humor åbner forestillingen døren til en svunden tid. Ikke som en historietime, men som en dramatisk fortælling om menneskene i et lokalsamfund. 

Publikum tages tilbage til slutningen af 1920’erne, hvor Fjerritslevbanen endnu skar sig gennem landskabet, og Bonderup Station var et vigtigt samlingspunkt. Her kom mennesker til og fra, varer blev sendt ud, og nyt fra den store verden fandt vej til det lille samfund. 

Bag forestillingen står det lokale Teater Natterdag og KulturStationen Bonderup i samarbejde med en række foreninger og frivillige fra området. 

På scenen står Teater Natterdags tre hovedkræfter, Alberte Svenningsen, Sanne Sol og Jens Vejsnæs, som til forestillingen får selskab af Per Iversen, Tanja Fleth Bønke og Mathias Hjørnholt. 

»Forestillingen bygger på lokale historier og fakta om banen, men vi har også tilladt os at digte og skabe vores egen dramatiske fortolkning af livet omkring stationen. Publikum skal gerne mærke, hvor meget banen betød for et lille samfund som Bonderup,« fortæller Sanne Sol fra Teater Natterdag. 

Forestillingen varer ca. 50 minutter, og der er gratis entré. Efterfølgende er der mulighed for at hygge sig med en kop kaffe, øl/vand m.m.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER