ForsidePandrupTættere på hverdagen: Forældre i Jetsmark ønsker lokale bestyrelser

Tættere på hverdagen: Forældre i Jetsmark ønsker lokale bestyrelser

Tættere på hverdagen: Forældre i Jetsmark ønsker lokale bestyrelser

Godkendelse af opdeling af forældrebestyrelsen i dagtilbudsområdet Jetsmark fra en til tre bestyrelser er på dagsordenen når Børne og familieudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 12. maj 2025.

Sagsbeskrivelse
Børne- og Familieforvaltningen har modtaget en motiveret indstilling fra forældrebestyrelsen i område Jetsmark. Det fremgår af indstillingen, at man ønsker at blive til 3 forældrebestyrelser i henholdsvis Jetsmark Børnehave, Børnehuset Bugten og Specialinstitutionen Søstjernen. 

Indstillingen fra forældrebestyrelsen begrundes med, at man ønsker et større fokus på lokale forhold og at være tættere på praksis i eget område. Samtidigt henvises til, at institutionerne er etableret med afsæt i hhv. dagtilbudsloven og Barnets lov (tidligere ‘Serviceloven’). 

Den samlede indstilling fra forældrebestyrelsen fremgår af bilag.

Bemærkninger til indstillingen fra Børn- og Familieforvaltningen

Forvaltningen har følgende bemærkninger:

I henhold til styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser i dagtilbud vil en opdeling betyde, at der  vil skulle etableres forældrebestyrelser med i alt 3 forældrerepræsentanter i hhv. Søstjernen og Børnehuset Bugten samt 5 forældrerepræsentanter i Jetsmark Børnehave.

Endeligt skal det bemærkes, at forældrebestyrelserne har en væsentlig rolle i den dialogbaserede tilsynsmodel. I den sammenhæng kan ønsket fra forældrene om at komme endnu tættere på den lokale praksis bidrage til en kvalificering af tilsynsarbejdet. 

På den baggrund anbefaler Børne- og Familieforvaltningen, at indstillingen fra forældrebestyrelsen imødekommes med virkning fra den 1. juni 2025. Den foreslåede dato for ikrafttrædelse betyder, der er skal afholdes valg og konstitueres nye bestyrelser forud for høringsperioden ifm. høring på Budget 2026. 

Tidsplan
12. maj 2025: Børne- og Familieudvalget
21. maj 2025: Økonomiudvalget
27. maj 2025: Kommunalbestyrelsen  

Retsgrundlag
Lovbekendtgørelse om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) §14. 

Budgetmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser. 

Indstilling
Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender, at forældrebestyrelsen i Område Jetsmark opdeles i tre bestyrelser for hhv. Jetsmark Børnehave, Børnehuset Bugten og Specialinstitutionen Søstjernen med virkning fra den 1. juni 2025.

Bilag
VS Ansøgning om opløsning af fælles forældrebestyrelse

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER