Stort moseområde mellem Aabybro og Pandrup genskabes
Efter mere end 100 år som drænet landbrugsjord bliver 345 hektar i Store Vildmose i Nordjylland nu gjort våde igen. Det er godt for klimaet, fordi det forhindrer kulstof i at forsvinde op i atmosfæren. Samtidig bliver der skabt levesteder for insekter, padder og fugle.
Store Vildmose var tidligere en af Danmarks største højmoser. Højmoser er en truet naturtype og kendetegnes blandt andet ved, at de er lysåbne og frie for træer. Aktive højmoser med tørvemos levende spaghnum er en af de oprindelige danske naturtyper, som kan holde sig stabile og næsten uforandrede igennem årtusinder. Men fra 1920’erne blev størstedelen af området ved Store Vildmose drænet, så jorden kunne bruges til landbrug. I dag er der få mosearealer tilbage – blandt andet Natura2000-området Aaby Mose.
I den centrale del af Store Vildmose ligger Ringfenner. Det er her, de 345 hektar landbrugsjord nu bliver gjort våde igen. Projektet på 345 hektar er en del af de i alt 100.000 hektar kulstofrige og klimabelastende lavbundsjorder, som et bredt flertal af Folketinget i 2021 vedtog en ambition om skulle tages ud af drift.
Nu er 25 km grøfter blevet fyldt op med jord, adskillige km drænrør er blokeret, og der er lavet små diger og volde, som sikrer, at den nedbør, som falder over mosen, bliver i området så længe som muligt. Dermed begynder vandstanden nu at blive hævet i et 345 hektar stort område i den centrale del af Store Vildmose, som Naturstyrelsen ejer.
Projektet er et såkaldt lavbundsprojekt, der skal gavne klimaet, men som også er en gevinst for biodiversiteten og friluftslivet i området.
– Vi står midt i både en biodiversitetskrise og en klimakrise, som vi skal have løst. Udtagning af lavbundsjorde er et vigtigt greb, hvor vi på én gang mindsker CO2-udledningen fra området og giver plads til, at der på sigt kan udvikle sig en mangfoldig natur, der igen kan vrimle med plante- og dyreliv. Projektet i Store Vildmose er et godt eksempel på, hvorfor løsningerne på biodiversitetskrisen og klimakrisen ofte kan gå hånd i hånd, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Der er en stor klimaeffekt ved genskabelsen af den gamle tørvemose. For når arealerne igen bliver våde, stopper nedbrydningen af kulstoffet i jordens tørvelag fremfor at forsvinde op i atmosfæren som CO2.
Nyt levested for mange arter
Med projektet bliver der genskabt et stort sammenhængende eng- og moseområde med levesteder for mange arter af insekter, planter, padder og fugle – arter som eksempelvis, spidssnudet frø og rørhøg.
– Lokale borgere og besøgende i Store Vildmose kan også glæde sig til at opleve områdets forvandling og få endnu større naturoplevelser. Forhåbentlig vil moser og enge kunne blive ynglested for engfugle som vibe og dobbeltbekkasin, og flokke af gæs og svaner vil kunne bruge området som hvileplads, når de trækker fra nord mod syd eller omvendt, siger Magnus Heunicke.
Naturstyrelsen planlægger, at arealerne skal afgræsses og vil etablere et stisystem, så alle interesserede kan komme ud og se, hvordan mosenaturen vender tilbage.
Fakta:
- Naturstyrelsen overtog i 2016 850 hektar i Store Vildmose med henblik på naturgenopretning og CO2-tilbageholdelse.
- Naturstyrelsen har nu gennemført lavbundsprojektet på 345 hektar i den del af Store Vildmose, der kaldes Ringfenner.
- Der er beregnet en reduktion af drivhusgasudledning i projektet på 4.833 ton CO2-ækvivalenter/år. Det svarer svarende til ca. 440 danskeres klimaaftryk.
- Projektet er medfinansieret af EU.
- Læs mere om projektet her: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/ringfenner-lavbundsprojekt-i-store-vildmose/
- Naturstyrelsen er også i gang med forundersøgelser til et andet lavbundsprojekt i den del af Store Vildmose, der kaldes Ørnefenner.
- Når man tager kulstofrige lavbundsjorde ud af almindelig landbrugsdrift og omdanner dem til vådområder, nedbringer man udledningen af drivhusgasser og kvælstof til atmosfæren og vandmiljøet og forbedrer også natur og biodiversitet.
LÆS OGSÅ: Ole Stavad: Vi bør hædre Jacob Ellemann
