Stort lokalopgør i vente: Jetsmark mod Aabybro
Fredag aften danner Sparekassen Danmark Arena i Jetsmark rammen om et brag af et lokalopgør, når Jetsmark og Aabybro tørner sammen i Serie 1. Kampen fløjtes i gang fredag den 22. august kl. 19.00.
Der er tale om et opgør, der allerede nu betegnes som et helt særligt derby. For første gang i mands minde – hvis det da nogensinde er sket før – står Aabybro nemlig over for Jetsmarks førstehold i en betydningsfuld kamp.
Jetsmark har i årtier været Jammerbugts ubestridte topklub, men efter nedrykningen til Serie 1 er hierarkiet blevet udfordret. Det åbner en sjælden mulighed for Aabybro, der nu kan indtage rollen som David i mødet med den lokale Goliat.
Der forventes stor opbakning til begge hold, og med den historiske betydning bliver der uden tvivl intens stemning både på banen og på lægterne.
OPDATERING: Sidste gældende kampe mellem Jetsmarks og Aabybros førstehold er relativ nylige og var da Aabybro senest spillede Jyllandsserie. I foråret 2023 spillede Aabybro i Jyllandsserie 2 som oprykkere, og her spillede de to klubbers førstehold i samme række og mødte således hinanden to gange. Jetsmark vandt 3-0 hjemme og 2-0 ude, og Aabybro sluttede sidst i rækken og rykkede ned i Serie 1, mens Jetsmark vandt rækken og rykkede op.
Disse to kampe har så nok også været de eneste gældende kampe i dette århundrede mellem to klubbers førstehold, og dden at vide det vil jeg gætte på, at vi er tilbage i 80’erne mellem de seneste opgør inden da. Så lokalopgøret har dog været sjældenhed, men det er dog sket en enkelt siden post-Jammerbugt FC.

