Af Christian Borrisholt Steen, politisk seniorkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA og medlem af Uddannelses- & Arbejdskraftudvalget i SMVdanmark
Store bøder rammer små virksomheder hårdest
En købmand i Brovst fik for nylig en bøde på 40.000 kroner, fordi en tilbagekaldt modermælkserstatning fortsat stod på hylden i butikken. Sagen, som blandet andet har været omtalt i TV2 Nord, rejser et principielt spørgsmål: Står sanktionerne altid mål med forseelsen?
Naturligvis skal fødevaresikkerheden være i orden, og naturligvis skal virksomheder rette op, når der begås fejl. Men alt for mange små og mellemstore virksomheder oplever i dag, at myndighedernes kontrol- og sanktionspraksis ikke står i rimeligt forhold til overtrædelsens karakter. I stedet for dialog og vejledning bliver bøden ofte første skridt.
Vi har tidligere set en bager i Kolding få en bøde på 60.000 kroner for ikke at have fremhævet allergenet sojalecithin korrekt på etiketten til pålægschokolade – det stod med fed skrift, men ikke med store bogstaver. Der var ikke tvivl om ingrediensen, men sanktionen faldt kontant. For en mindre virksomhed er den type bøder ikke en bagatel, men et mærkbart indgreb i økonomien.
I Arbejdsgiverforeningen KA har vi netop lanceret udspillet ”Retssikkerhed for SMV’erne – et fundament under pres”, som indeholder 10 konkrete forslag til at styrke små og mellemstore virksomheders retssikkerhed. Ét af vores forslag handler netop om at styrke proportionalitetsprincippet i dansk lovgivning, så bøder og sanktioner altid står i rimeligt forhold til forseelsen.
Vi foreslår også et ”dialog-før-sanktion”-princip, så førstegangsforseelser i ikke-grove tilfælde som udgangspunkt mødes med vejledning frem for straksbøde, samt en mere differentieret bødepraksis, hvor der tages hensyn til virksomhedens størrelse.
Det handler ikke om at svække kontrollen. Det handler om at genoprette balancen. Danmark bygger på tillid mellem myndigheder og erhvervsliv. Hvis små virksomheder oplever, at systemet først og fremmest møder dem med store bøder for fejl, risikerer vi at underminere den tillid.
Proportionalitet er ikke et særhensyn. Det er et grundlæggende retssikkerhedsprincip. Det bør også gælde, når Fødevarestyrelsen eller Arbejdstilsynet banker på døren.