ForsideAabybroStor opbakning til fælles sommermarked på Gjøl Skole og SI

Stor opbakning til fælles sommermarked på Gjøl Skole og SI

Stor opbakning til fælles sommermarked på Gjøl Skole og SI

Gjøl Skole og SI afholdt fredag 25. august sommermarked – en dag fyldt med sjov, kreativitet og fællesskab, der fejrer det bedste fra lokalsamfundet

I dagene op til blev der arbejdet på tværs af vuggestue, børnehave og skole. Der blev knoklet med at lave reklameskilte, få finpudset aktiviteter og testet boder. Boderne bød bl.a. på guldgravning, mooncar-race, ansigtsmaling, basket og en tombola, som skolebestyrelsen stod for.

Foto: Jammerbugt Kommune

Sommermarkedet blev skudt i gang med optræden ved både børnehaven og skolens elever, hvorefter der var stor aktivitet i boderne. Afslutningen bød på fællesspisning med en klassiker på menuen, nemlig pasta og kødsauce .

-Dagen blev fantastisk. Det er dejligt at mærke det summende fællesskab, som vi på Gjøl er gode til at skabe med godt engagement fra både skolebestyrelse, medarbejdere og børn. Arrangementet er i tråd med vores projekt omkring “Det hele liv på Gjøl”, hvor vi har fokus på at samarbejde bredt for at skabe gode synergier omkring børnene, og jeg er overvældet over den store opbakning, der har været til arrangementet igen i år, siger leder for Gjøl Skole og SI, Anders Bødker.

I løbet af dagen blev der tjent ca. 20.000 kr., som kommer børnene til gode i form af legeredskaber ved skolen.

LÆS OGSÅ: Svindelmail i indbakken slettet 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER