ForsideFjerritslevStoppet to gange på samme weekend – begge gange uden kørekort

Stoppet to gange på samme weekend – begge gange uden kørekort

Stoppet to gange på samme weekend – begge gange uden kørekort

En mand sidst i 20’erne fik en travl weekend med Nordjyllands Politi. To gange blev han standset i bil – og begge gange var der flere forhold, som gav politiet anledning til at reagere.

En mand sidst i 20’erne blev i løbet af weekenden standset to gange af Nordjyllands Politi.

Det oplyser politiassistent John Clemmesen fra sagscenteret hos Nordjyllands Politi i Hjørring.

Første gang var lørdag klokken 04.43 på Brøndumsvej ved Fjerritslev.

Her konstaterede politiet, at manden var i besiddelse af kokain. Samtidig havde han ikke noget kørekort.

Manden blev taget med med henblik på at få udtaget en blodprøve.

Stoppet igen søndag

Dermed var weekendens møde med politiet dog ikke slut.

Søndag klokken 10.30 blev den samme mand igen standset bag rattet.

Denne gang gav en narkometertest positivt udslag for kokain, og manden blev endnu en gang taget med til en blodprøve.

Han havde fortsat ikke noget kørekort.

Ved kontrollen viste det sig desuden, at nummerpladen på bilen var afmeldt.

Manden kan dermed se frem til flere sager efter de to kontroller i løbet af samme weekend.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER