Stjal fra 74-årig på åben gade – ‘Vær opmærksom’, siger Politiet

Politibil Jammerbugtposten.dk
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Stjal fra 74-årig på åben gade – ‘Vær opmærksom’, siger Politiet

En 74-årig kvinde blev i går antruffet på gaden af en anden kvinde med indisk udseende. 

– Kvinden spurgte den 74-årige om vej og efter vejanvisning kørte kvinden med indisk udseende efterfølgende væk i en hvid personbil, oplyser Nordjyllands Politi og fortsætter:

– Efterfølgende opdager den 74-årige, at hun mangler sin guldhalskæde, som angiveligt var blevet stjålet af den indiske kvinde. 

– Om det er et engangstilfælde eller det er noget som kunne ske igen, ved vi ikke, men der er tale om en form for tricktyveri.

– Man skal være opmærksom, hvis man bliver antruffet på gaden af en lignende kvinde, slutter Nordjyllands Politi.

Ovenstående episode skete i en af de andre kommuner i Nordjyllands Politikreds – men Nordjyllands Politi opfordrer alle til at være opmærksomme i forhold til tricktyveri.

LÆS OGSÅ: På med fodboldtrøjen – i morgen er det Fodbold-trøje-Fredag