De fleste vil nok benytte Sletteåvej, hvis man kører mellem Svinkløv og Slettestrand.
Den vej er dog spærret for gennemkørsel i øjeblikket.
Der har været massive mængder nedbør i de første måneder af 2020, og februar 2020 var også den vådeste februar nogensinde i Danmark målt på mængden af nedbør.
Den massive mængde vand har sat sine spor flere steder – det gælder også Sletteåvej, som stadig er oversvømmet. Derfor er vejen midlertidigt spærret, og dermed er man tvunget til at køre en anden rute, hvis man vil køre mellem Svinkløv og Slettestrand i øjeblikket.