ForsideAndetSolidt resultat i et turbulent år

Solidt resultat i et turbulent år

Forsikringsselskabet If præsenterer i dag et stærkt og stabilt resultat for 2020. Tallene viser også rekordhøj kundetilfredshed i et meget turbulent år.

Den danske del af If-koncernen bidrager markant til det solide resultat for Nordens største forsikringsselskab.


– Jeg er særdeles tilfreds med vores forsikringsresultater i Danmark og i Norden. Selv når verden forandrer sig på kort tid, viser vi os som bundsolide og med fortsat vækst i alle lande og alle forretningsområder, siger Ifs koncernchef Morten Thorsrud.

– Det er ingen tvivl om, at vi har lagt et krævende år bag os, men vi er lykkedes med at stå ved vores kunders side. Vi har fået videreudviklet vores produkter og tjenester og tilpasset os kundernes ændrede behov. Vi har forbedret vores kundeservice yderligere og ser en  rekordhøj kundetilfredshed. Alt dette er i stort omfang sket og foretaget fra tusindvis af hjemmekontorer i de nordiske og baltiske lande. Det er virkelig imponerende, siger koncernchefen.

Koncernresultat
Samlet resultat for If-koncernen ser således ud:

  • Combined ratio for 2020 er 82,1 (84,5 i 2019). 
    Fjerde kvartal isoleret er 81,3 (85,0).
  • Teknisk resultat for 2020 er 8.502 MSEK (7.250). 
    For fjerde kvartal er teknisk resultat 2.226 MSEK (1.758).
  • Præmieindtægter (GWP) i 2020 var 50.582 MSEK (49.484) og 10.024 (10.206) for fjerde kvartal.

– Det er værd at bemærke, at vi oplever god vækst i dette særlige år. Væksten er samlet set på 4,7% for koncernen og vores evne til at bevare kunderne er fortsat på et virkelig højt niveau, siger Ifs koncernchef Morten Thorsrud.

Tragedien på Gjerdrum
Sammen med flere andre storskader har det tragiske jordskred på Gjerdrum i Norge trukket resultatet noget ned, med en udgift for If på ca. 180 millioner svenske kroner.

Året blev også præget af run på rejseforsikringerne på grund af aflyste rejser. If har i alt  modtaget omkring 50.000 erstatningskrav fra kunder alene i relation til rejseforsikringer. Det svarer til en bruttoudgift på ca. 370 millioner svenske kroner i 2020.

Det danske resultat
– I Danmark har vi også vækst i alle forretningsområder og jeg er godt tilfreds med resultatet, siger Morten Thorsrud.

  • Combined ratio for den danske del af If i 2020 er 92,3 (94,1 i 2019). 
    Fjerde kvartal isoleret er 96,9 (102,7).
  • Teknisk resultat for 2020 i Danmark er 248 MDKK (183). 
    For fjerde kvartal er teknisk resultat 26 MDKK (- 19).
  • Præmieindtægter (GWP) i Danmark i 2020 var 3.666 MDKK (3.318) og 684 (640) for fjerde kvartal.
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER