Solgte grunde i 2021 er bredt fordelt i hele Jammerbugt Kommune

Borgmester Mogens Christen Gade
Borgmester i Jammerbugt Mogens Christen Gade (V). Foto: Jammerbugt Kommune
Print Friendly, PDF & Email

Sidste år solgte Jammerbugt Kommune 29 byggegrunde. Tallene viser, at grundene fordeler sig over hele kommunen. 

Biersted, Brovst, Fjerritslev, Pandrup, Saltum og Aabybro. De 29 grunde, der blev solgt i 2021, er fordelt på seks områder i kommunen, og dermed fordeler grundsalget sig fra øst til vest.

”Den store geografiske spredning i salget viser, at bosætning er aktuel i alle dele af vores dejlige kommune, og ikke blot i hovedbyerne. Vi ser samtidig flere projekter med lejeboliger vokse frem mange steder, så boligudbuddet i Jammerbugt Kommune er bredt både geografisk og i typen af boliger. I kommunalbestyrelsen er vi interesserede i fortsat at understøtte dette ved at etablere byggegrunde og boliger, hvor der dokumenteret efterspørgsel”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Ud over de grunde, der allerede blev solgt sidste år, er flere grunde reserveret i flere af områderne.

I Biersted er én grund reserveret. På Vesterbjergvej i Brovst er fem grunde reserveret, i Pandrup på Klosterlunden er der ligeledes reserveret fem grunde, mens der er reserveret én enkelt i Saltum. I Aabybro er i alt otte grunde reserveret.

Solgte grunde fordelt på steder

Sted Antal 
Elbæksmindevej, Biersted6 stk.
Kirsten Holcksvej, Brovst1 stk.
Vesterbjergvej, Brovst6 stk.
Dalhøjen, Fjerritslev4 stk.
Rugmarken, Fjerritslev1 stk.
Jakobsvej, Pandrup3 stk.
Klosterlunden, Pandrup2 stk.
Højbogårdsvej, Saltum1 stk.
Horsbækken etape lll, Aabybro5 stk.

De 29 grunde blev solgt for i alt 15.682.000 kr.

Flere grunde til salg
Ud over de seks områder, hvor Jammerbugt Kommune har solgt grunde sidste år, har kommunen grunde til salg i flere steder. Det drejer sig om: Arentsminde, Gjøl, Halvrimmen, Kaas, Moseby, Skovsgård og Vester Hjermitslev.

Se oversigten over byggegrunde til salg i Jammerbugt Kommune her: http://www.jammerbugt.dk/service-og-selvbetjening/borger/bolig-og-byggeri/grunde-til-salg/