Søges: Lærere til udskolingen med linjefag i dansk og tysk – Aabybro Skole

Aabybro Skole
Aabybro Skole. Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

JOBANNONCE: Fuldtidsstillinger 37 timer/ugentligt

Aabybro Skole søger lige nu to uddannede lærere til at varetage dansk og tysk i udskolingen.

Vi har to stillinger: Et barselsvikariat og en fast stilling. Stillingerne beskrives mere specifikt senere i opslaget.


Vi har brug for lærere, der brænder for deres fag, er fagligt dygtige og som engagerer eleverne, så de mærker glæden ved at bruge og arbejde med både dansk og tysk – uanset deres faglige niveau. Dermed forventer vi også, at du kan differentiere din undervisning på baggrund af et indgående kendskab til fagets områder og faglige materialer.

Til gengæld tilbyder vi ansættelse på en nyere dansk folkeskole fra 2016, hvor hverdagen præges af smukke rammer og højt til loftet – både fysisk, pædagogisk og kollegialt. Vi er en skole, som vægter faglige miljøer og faglige profiler højt, så du vil blive del af en stærk og engageret personalegruppe.
Samtidig vil vi gøre alt for at byde dig ordentligt med om bord, så du oplever at blive en reel del af skolen hurtigst muligt. Skolen og arbejdet i team præges af en god indbyrdes tone og et imødekommende kollegialt samarbejde på alle niveauer.

Stilling 1

Barselsvikariatet er på 9. og 10. årgang og har primært tysk og støtte i dansk på skemaet.

Stilling 2

Den faste stilling består i kommende skoleår hovedsageligt af tysk på 7. og 9. årgang samt dansk støtte på 9. årgang.

Vi forventer, at vores kommende kollega

  • kan spille med i en faglig stærk og dynamisk personalegruppe
  • kan indgå i et teamsamarbejde med forskellige roller
  • har blik for den enkelte elevs styrker, kompetencer og behov
  • har en nuanceret holdning til læring
  • har kvalifikationer til at arbejde i udskolingen og gerne erfaring med dette
  • anser skriftlighed og systematik som nødvendigt i arbejdet
  • kan arbejde struktureret og formålsorienteret
  • er stabil og deltagende i arbejdet på skolen
  • har et godt humør og bidrager til en god arbejdsplads.

Yderligere oplysninger

Du kan også se flere oplysninger om skolen på Aabybro Skoles hjemmeside

Eller indhente yderligere oplysninger hos afdelingsleder Majbritt Krogsgaard på telefon 20 44 11 84.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.

Stillingen ønskes besat 1. august 2021 eller snarest derefter.

Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter børneattest.

Du bedes anføre, om du søger stilling 1 eller 2.

Ansøgningsfrist

Fredag den 11. juni 2021 kl. 12.00.

Samtaler

Vi forventer at afvikle samtaler 15. juni 2021.