Smykker stjålet fra villa i Kaas

Arkivfoto: Nordjyllands Politi.
Print Friendly, PDF & Email

Smykker stjålet fra villa i Kaas

Nordjyllands Politi har fået en anmeldelse om indbrud i en villa på Skolemarken i Kaas.

Indbruddet er sket i peroden fra torsdag kl. 12.00 og indtil torsdag aften kl. 21.30.

Ukendte gerningspersoner havde opbrudt et badeværelsesvindue og havde derigennem skaffet sig adgang til villaen.

– Der var meget lidt tegn på færden i huset, men der var enkelte skabe, der var gennemrodet. Der blev blandt andet stjålet smykker fra stedet. Der blev sikret DNA spor fra indbruddet, oplyser Nordjyllands Politi i Døgnrapporten.