Mange hjælpepakker er efterhånden udfaset, men blandt dem, der stadig kan hente økonomisk assistance fra staten, er dele af turisme- og oplevelseserhvervet. SMVdanmark, Danmarks Rejsebureau Forening og HORESTA mener dog, at hjælpen er skruet forkert sammen, og derfor opnår regeringen heller ikke den ønskede effekt, lyder det fra turisme- og oplevelseserhvervets organisationer.
Skal vi have et stærkt turisme- og oplevelsesudbud i morgen, så skal virksomhederne hjælpes i dag. For deres virkelighed er på mange måder værre nu end i foråret. Sådan lyder budskabet fra SMVdanmark, Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) og HORESTA.
Oplevelseserhvervets organisationer fortæller, at kunderne afbestiller længere ud i fremtiden eller undlader helt at bestille, og store dele af virksomhedernes forretningsgrundlag er væk – og det står ikke til at komme igen lige foreløbigt. Fra politisk side understøtter man erhvervet med færre og mindre hjælpepakker, og de matcher ingenlunde virksomhedernes situation.
”Vores medlemmer er langt værre stillet i dag end i coronakrisens første måneder. Der bliver ikke længere planlagt events, så der er ikke noget at søge kompensation for. Og det er en hån mod de selvstændige, at de politiske aftaler, der trods alt forelægger helt tilbage til august og september, bliver forhalet af bureaukrati. Der er behov for, at politikere og embedsmandsværk kommer op i et helt andet gear, hvis vi skal holde liv i det oplevelsesudbud, som vi kender i dag,” fortæller Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Der er brug for mere kompensation – og til flere, tilføjer han. Ordningerne i dag er simpelthen for snævre.
Han bakkes op af direktøren i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, som efterlyser politisk handlekraft, når det kommer til de erhverv, der er hårdest ramt.
”En ting er, at politikerne fortæller, at de vil holde hånden under virksomhederne – og dermed også danskernes arbejdspladser – noget andet er, hvad de gør. Det vi ser i dag er, at politikerne har alt for stort fokus på, hvad danskerne ikke må. Kommunikationen bør i langt højere grad omhandle, hvad der kan lade sig gøre inden for de gældende restriktioner. Virksomhederne mærker reaktionen fra forbrugerne straks efter alle politiske udmeldinger, og det koster millioner i omsætning, som de på ingen måde har ikke råd til lige nu efter syv måneders intens krisetilstand,” fortæller Lars Thykier.
HORESTA så også gerne, at man genindførte lønkompensationsordningen. For i takt med at omsætningen er faldet, så stiger lønandelen, og det er svært for virksomhederne at holde alle på lønningslisterne med den givne situation med lav efterspørgsel. Og organisationen understreger, at arbejdsfordelingsmodellen ikke er brugbar i sin nuværende udformning i deres erhverv.
”Arbejdsfordelingsmodellen virker ikke i oplevelseserhvervene. Den er lavet til store virksomheder i industrien. Ordningen er for dyr, for ufleksibel og den stemmer ikke overens med den kritiske situation, som virksomhederne i vores erhverv er i. Enten skal arbejdsfordelingsmodellen tilpasses eller skal lønkompensation genindføres. Lige nu er virksomhederne og deres mange tusinde medarbejdere uden den hjælpende hånd, som politikerne lovede i foråret,” fortæller Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.
Fælles for de tre organisationer er et ønske om en længere plan, som giver medlemsvirksomhederne noget at navigere i. Turisme- og oplevelseserhvervet er kendetegnet ved store sæsonudsving, og virksomhederne er nødt til at vide, hvad de kigger ind i. Ellers er det som at lade virksomhederne køre ud ad en landevej med bind for øjnene, lyder det afsluttende.