ForsideFjerritslevSlåbrock i Søndags Café i Fjerritslev

Slåbrock i Søndags Café i Fjerritslev

Slåbrock i Søndags Café i Fjerritslev

Slåbrock Trio gæster den 6. oktober Ældresagens Søndags Café i Fjerritslev Senior- og Kulturcenter med en to timers koncert fra kl 14 til 16. Og der er adgang for såvel medlemmer som ikke-medlemmer.

Slåbrock Trio er en akustisk udgave af Slåbrock Band, som netop i år fejrer sit 50 års jubilæum – og både band og trio er på vej rundt til spillestederne for ikke blot at give jubilæumskoncerter, men også afskedkoncerter. Medlemmerne i orkestret har nemlig bestemt, at det skal være slut med musikken pr 31. januar 2025.

Slåbrock blev kendt i 1970erne og ’80erne for store hits som ”Banko”, ”A’e så glå ve dyjr” og ”To Gears Disella”. I dag er kun tekstforfatter, komponist og forsanger Kjeld Torbjørn tilbage af de oprindelige musikere – men han omgiver sig med yngre og energiske folk som Ole Albrechtsen og Torkild Mørch Albrehtsen i den trio-formation, der gæster Fjerritslev.

Slåbrock udgav i sin tid tre LP-plader, der solgte i langt over 100.000 eksemplarer, og i nyere tid er det blevet til tre CDer samt nogle singler. I jubilæumsåret kommer de gamle sange dog til at fylde mest på koncerterne.

En koncert med Slåbrock er nærmest en garanti for et par timer med mange grin og en del fællessang og en klar afstandtagen til den krænkelses-parathed, man ellers oplever i samfundet. Trioen kommer lige fra en stor og succesfuld jubilumskoncert på Vendelbohus i Hjørring, som var udsolgt et halvt år i forvejen.

I Fjerritslev er entreprisen kun 50 kr for medlemmer af Ældresagen og 75 kr for alle andre.

Den 10. november besøger Slåbrock Trio i øvrigt Jammerbugt Kultur- og Erhvervscenter i Aabybro til søndagsmatiné.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER