ForsideBrovstSlåbrock giver ekstra koncert i Skovsgård

Slåbrock giver ekstra koncert i Skovsgård

Slåbrock giver ekstra koncert i Skovsgård

Der bliver en ekstrakoncert, når Slåbrock Band tager definitivt afsked med publikum i Hanherred.

Den egentlige afskedskoncert på Skovsgård Hotel fredag den 10. januar blev nemlig udsolgt så hurtigt, at Brovst Musikforsyning har fået en aftale med Slåbrock Band om en gentagelse allerede dagen efter. Begge dage er orkestret udvidet med Danmarks bedste rockguitarist, Knud Møller, der i sin tid startede sin karriere i netop Slåbrock tilbage i 1970erne. Nu vender han tilbage – og ringen bliver sluttet.

Slåbrock Band indstiller virksomheden pr 1. februar, og foruden koncerterne i Skovsgård gæster orkestret i januar også Stalden i Sunds ved Herning, hvor der har været udsolgt siden september, samt Det Musiske Hus i Frederikshavn, hvor der kun er få pladser ledige af de i alt 400.

– Vi er dybt taknemmelige over, at så mange ønsker at deltage i vores begravelse, griner Slåbrocks snart 79-årige sanger og sangskriver, Kjeld Torbjørn. Men vi er simpelthen nødt til at sige stop nu, inden der bliver for mange tomme pladser på spillestederne… fordi vores stampublikum langsomt, men sikkert uddør…

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER