ForsideBrovstSkovsgård SFO i OL-stemning: Tre ugers leg og venskab

Skovsgård SFO i OL-stemning: Tre ugers leg og venskab

Skovsgård SFO i OL-stemning: Tre ugers leg og venskab

De sidste uger har stået på OL for børnene i Skovsgård SFO. Der er blevet dystet i mange discipliner i løbet af de sidste 3 uger. 

”Børnene er vilde med OL og vi har talt meget om OL 2024 – og nu Paraolympiske lege – i Paris – de har været interesseret i de forskellige spostsgrene og særligt i de danske udøvere, så vi har også set lidt OL i TV” fortæller pædagog Birgit Merete Jensen. 

Derfor skulle der selvfølgelig også være OL i SFOen. Børnene har hver især valgt et land de repræsentere gennem de 3 uger.  

Så er der blevet dystet i mange forskellige og sjove discipliner. Der har bl.a. været liggende spydkast med tændstikker, kryds og bolle turnering, æggeløb, stopdans, støvlekast, dykning på land, vandflytning på ske, OL i donut-spisning, længdespring, marathon og meget mere. 

Camilla Berntsen, pædagog: ”Vi har talt om hvordan OL skal være med til at skabe tætte relationer på tværs af kontinenter – og i vores tilfælde – på tværs af årgange. Og at de 5 ringe i flaget står for de 5 kontinenter og kæden de danner symbolisere broderskab og venskaber. Det har børnene virkelig taget til sig og der har været meget god sportsånd og glæde på andres vejne.” 

De olympiske lege i Skovsgård SFO afsluttes med en bedsteforældre-dag på torsdag, hvor SFOen er vært for kaffe og bolle – og så kan man udfordre sin bedste i en af de sjove disipliner.

Skovsgård SFOs børn viser stor sportsånd under deres interne OL. Foto: Privat
Fra støvlekast til donut-spisning – Skovsgård SFOs egne OL-spil er i fuld gang. Foto: Privat
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER