ForsideBrovstSkovsgård Motionscenter inviterede mellemtrinet på Skovsgård Tranum Skole til fitness

Skovsgård Motionscenter inviterede mellemtrinet på Skovsgård Tranum Skole til fitness

Print Friendly, PDF & Email

Skovsgård Motionscenter inviterede mellemtrinet på Skovsgård Tranum Skole til fitness

Motionscenteret i Skovsgård havde mandag inviteret mellemtrinet (4-5 klasse) til en crossfit-inspireret idrætstime.

“Vi vil gerne give eleverne en god oplevelse med fitness. Vi har to holdtræninger om ugen , hvor vi dyrker cirkel- og styrketræning med inspiration fra crossfit. Det kan sagtens laves til børn også – derfor havde vi valgt at byde ind med at stå for idrætstimen denne mandag, og den næste. Jeg var så imponeret over eleverne! De gjorde det bare godt og var virkelig udholdende, selvom det var hårdt” siger Camilla Berntsen, instruktør for Holdtræning i Skovsgård. 

Der var lagt op til at få sved på panden – og det fik eleverne også! Første del af træningen stod på cirkeltræning, med bl.a. burpees, sit ups, løb og slam balls. Herefter var der forskelige TABATAs med en del til benene, så maven og til slut fik armene en tur.

Skoleleder Kim Haaning der normalt står for idræt med mellemtrinet udtaler:

“Det er dejligt, når lokale ildsjæle tilbyder sig til et åben skole arrangement. Det giver os mulighed for tilbyde eleverne flere forskellige og kvalificerede oplevelser. Jeg er sikker på, at eleverne har fået et autentisk billede af, hvad crossfit f.eks. kan være.”

Elever fra mellemtrinet på Skovsgård Tranum Skole sveder under en intens crossfit-inspireret idrætstime i Skovsgård Motionscenter. Foto: Privat
Elever fra mellemtrinet på Skovsgård Tranum Skole sveder under en intens crossfit-inspireret idrætstime i Skovsgård Motionscenter. Foto: Privat
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER