Derbyfeber i Skovsgaard: Bliver det tidernes største lokalbrag på egnen?
Aggersundbroen blev malet gul, da Skovsgaard i maj besøgte Løgstør i fodboldens Jyllandsserie og vandt 0-1 i en tænderskærende forestilling foran 700 tilskuere.
Mens malingen stadig er våd, kommer Løgstør nu til Skovsgård for at bestride det.
I aften er det nemlig Skovsgaards tur til at være derbyvært, når Jyllands eller måske ligefrem Danmarks største lokalbrag i amatørfodbold skal spilles nordenfjords, og Skovsgaard Boldklub håber på, at tilskuerne dukker op og sætter sæsonrekord.
Det er næstsidste runde i Jyllandsserien 1 i herrefodbold, og mens Skovsgaard vil forsvare sin andenplads, som muligvis kan give oprykning, skal Løgstør dels passe på nedrykningsstregen, og dels har himmerboerne fra muslingebyen i den tætte tabel en teoretisk chance for at vippe Skovsgaard af andenpladsen i sidste ende.
Det kan blive tidernes største lokalbrag i Midtfjordområdet; både på græsset og på tilskuerpladserne.
Kampen på Vinther’s Isolering Park ved Skovsgårdhallen starter klokken 18.30. Der er fri entré og grillpølser og øl og sodavand til venlige priser.

