ForsideBrovstSkovsgaard måtte bruge alle ni liv 

Skovsgaard måtte bruge alle ni liv 

Skovsgaard måtte bruge alle ni liv 

Hvis Skovsgaards Jyllandsseriehold ikke allerede hed ‘Humlebierne’ til kælenavn, kunne de sort-gule trøjestriber have døbt dem ‘Tigrene’, og det ville have passet til lørdagens hjemmekamp. 

I den tænderskærende og meget chancerige dyst mod Aalborg KFUM, måtte Skovsgaard i hvert fald bruge samtlige af kattens berømte ni liv.

Det var et krævende opgør mellem to af rækkens bedste hold. Mens Skovsgaard satte sig for at skabe kampen, var gæsterne fra Hasserisparken knivskarpe til at straffe værternes fejl. Allerede efter tre minutter blev et kontraløb til en friløber, hvor gæsternes Noah Eriksen meget sikkert kunne udplacere Ivan Siggaard i Skovsgaards mål.

Det første dræbende skud.

Prompte svarede Skovsgaard tilbage: En høj bold landede foran Yousef Eleyan, som udbyggede sin målstime i forårssæsonen.

Der var chancer nok til at begge mål kunne have skabt et orgie, og holdene havde hver sin halvleg.

Dødsdom næsten skrevet

Anden halvleg blev ren overlevelse for værterne, som virkede nedslidte af KFUM’s boldsikkerhed og form. Skovsgaard afværgede et utroligt antal farlige angreb fra de kristelige. 

Da Skovsgaard med et gult kort kom i undertal i 10 minutter, troede godt 300 tilskuere også, at kattens dage var talte, men helt mirakuløst ville ingen KFUM-angreb ende i maskerne.

Alt lignede ren overlevelse, også sådan endte kampen også: Skovsgaards skæbne i kampen var kattens til sejlivet.

Aalborg KFUM sluttede forestillingen ved at brænde en kæmpechance foran Skovsgaards mål, og da dommeren blæste afslutningstrillen, kunne ingen tilskuere tro slutstillingen: 1-1.

Skovsgaard ligger lunt på en betinget andenplads i Jyllandsserien 1, fem point efter førerholdet Holstebro. Betinget, fordi VSK Aarhus og Aalborg KFUM har spillet færre kampe og potentielt kan overhale Skovsgaard.

Jyllandsserien 1: Skovsgaard – Aalborg KFUM 1-1 (1-1)
0-1 Noah Eriksen (3)
1-1 Yousef Eleyan (4)
Gult kort: (Ukendt spiller) (65), Skovsgaard.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER