Skolerne byder AI indenfor i klasseværelset – En revolution eller et farligt eksperiment?
AI ser ud til at være kommet for at blive. Hvad der for kort tid siden stadig kun var en fjern snak om kunstig intelligens, har nu på rekordfart fundet vej til alle tænkelige aspekter af vores hverdag. Vi googler med AI nu, vi finder opskrifter og skriver taler med AI. Og nu er AI også så småt blevet inviteret indenfor i de danske skolebørns klasseværelser. Er det gavnligt på sigt, eller kan der lure farer her, som gør det til et farligt eksperiment? Det belyser denne artikel.
AI har åbenlyse fordele som kan gavne skolerne
Der kan næppe herske tvivl om, at AI kan være til stor gavn for de danske skoler. Ikke blot for skolelærere og ledere, der med AI vil kunne opbygge pensum og indsamle viden på en nemmere og mere effektiv måde. De danske skolebørn vil på sin vis også kunne få gavn af AI. Børn og unge har i mange år benyttet sig af computere i klasseværelset, hvor internettet og Google har været en fast rutine til infosøgning og indsamling af viden.
AI kan med sine effektive mekanismer på nemmere og mere effektiv vis finde mange af de data, eleverne søger. I stedet for at bruge alverdens tid på at Google, så kan AI foretage en mere effektiv søgning på kortere tid, så længe AI promptes korrekt. AI kan også bruges som inspirationskilde til opgaveskrivning. Der er derfor fordele ved at bruge AI i klasseværelset. Der toner sig umiddelbart også visse skyer op i horisonten, når talen falder på AI i de danske skoler.
AI skal assistere men ikke lave elevernes arbejde
AI kan bidrage med at strømline undervisningen og fungere som et effektivt assisterende hjælperedskab i elevernes arbejde, men det er desværre til tider et lidt for effektivt redskab. Vi ser allerede nu ind i en tid, hvor eleverne bliver stadig bedre til at udnytte fordelene ved AI, mens lærerne halter efter.
Det er allerede nu mundet ud i problemer, hvor elever får AI til at lave hele eller dele af danske stile, fremmedsprogsopgaver, oversættelser og analyser – til tider med så stor snilde, at lærerne ikke opdager det. Hvis dette fænomen bliver udbredt, står vi overfor en potentiel læringskrise, hvor de danske lærere ikke formår at udfylde den rolle, de skal. Mens eleverne potentielt set risikerer at blive stadig mindre uddannede, fordi AI overtager lektielavningen.
Stigende problem med cybersikkerhed
Udover det potentielle skred i indlæringen løber skolevæsenet også en risiko for at byde endnu flere cyberproblemer ind i klasseværelset. Allerede med indlemmelsen af computere og internet på de danske skoler er de danske uddannelsesinstitutioner under større pres udefra. Implementeringen af AI gør ikke det pres mindre.
Når elever bruger deres computere, røber de en masse ting om dem selv og deres geografiske lokation, når de færdes online. Elevernes IP-adresse er synlig, medmindre de gør brug af en VPN, som kan skjule den. Derudover eksponerer eleverne også ofte en hel del personlige oplysninger på AI-bots som ChatGPT og lignende, når de søger eller får AI til at lave deres opgaver.
Generelt set bør elever såvel som lærere blive sat grundigere ind i de forskellige cybersikkerhedsmæssige farer, der lurer ved at gøre undervisningen og skoleforløbet mere digitalt og AI-styret.
AI bør kunne implementeres – men skal bruges rigtigt
Danske skoler har allerede omfavnet AI, og mange gør det godt. Det bør også være muligt at opretholde et sundt og stærkt skolevæsen i kombination med AI. Det hele afhænger af, om vi fra politisk side formår at følge med tiden og implementere de rette love og regler for AI i skoleregi.
Hvis vi ikke regulerer og holder stærkt øje med AI-udviklingen, så risikerer vi netop at blive underløbet af udviklingen. Men at tro, at AI helt kan udelukkes fra de danske skoler, er efterhånden en utopisk tanke. Lige nu og fremadrettet handler det snarere om at integrere det på den bedste og mest sunde måde for alle. Og med cybersikkerhed for øje, så skolerne kan forblive sikre for de danske skolebørn.