ForsideAabybroAktuelt foredrag i Aabybro giver sjældent indblik i Siriuspatruljen

Aktuelt foredrag i Aabybro giver sjældent indblik i Siriuspatruljen

Aktuelt foredrag i Aabybro giver sjældent indblik i Siriuspatruljen

Grønland fylder i disse måneder markant i den offentlige debat – politisk, sikkerhedsmæssigt og kulturelt. Nu får nordjyder mulighed for at komme tæt på en af de mest lukkede og myteomspundne enheder i rigsfællesskabet, når instruktør og eventyrfotograf Lasse Rahbek holder foredrag om sit arbejde med DR1-serien Sirius i Kulturcenter Jammerbugt i Aabybro d. 29. januar kl. 20:00.

Gennem tre år har Rahbek fulgt Siriuspatruljen i Nordøstgrønland som tredjemand på slæden. Her har han dokumenteret livet i et af verdens mest ugæstfri områder, hvor temperaturer langt under frysepunktet, isolation og fysisk pres er en del af hverdagen.

I foredraget fortæller han om de ekstreme vilkår for både patruljen og filmholdet: om at filme i minus 30 grader, bevæge sig på ski side om side med hundeslæder og altid være klar med kameraet – også når kræfterne er ved at slippe op. Publikum får desuden vist en række unikke behind-the-scenes-klip, som ikke indgår i tv-serien.

Foredraget giver et sjældent indblik i Siriuspatruljens arbejde og i de mennesker, der vælger at bruge flere år af deres liv i total isolation for at løse opgaver i Arktis. Samtidig sætter det perspektiv på den aktuelle debat om Grønland og Danmarks tilstedeværelse i området.

Se mere og køb billetter på kulturcenterets hjemmeside kec-jammerbugt.dk

Instruktør Lasse Rahbek har fulgt Siriuspatruljen i tre år og dokumenterer livet i Nordøstgrønlands ekstreme kulde. Foto: Lasse Rahbek/DR1
På slædet med hundene: Lasse Rahbek dokumenterede både patruljens arbejde og de fysiske udfordringer undervejs. Foto: Lasse Rahbek/DR1
Ekstremt arktisk miljø: Siriuspatruljen arbejder under temperaturer langt under frysepunktet og total isolation. Foto: Lasse Rahbek/DR1
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER