Sidste kommunalvalg med lysreklamer i Jammerbugt

Jørn Baandrup, byrådskandidat Radikale Venstre

Af Jørn Baandrup, byrådskandidat Radikale Venstre

Det skal være slut med lysreklamer i Jammerbugt Kommune.Radikale Venstre vil stille forslag om en ny lokalplan gældende skilte og reklamer i byerne Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro.


Venstre har ved dette kommunalvalg benyttet lysreklamer i flere byer. Det er en uheldig tendens. Venstre tænker altid mest påvækst i alle dens afskygninger. Radikale Venstre ønsker ikke, at borgere og turister skal udsættes for lysreklamer i fremtiden.

-- annonce ---

Borgerne skal opleve et smukt og harmonisk bybillede i vore fire hovedbyer. Lokalplanen skal sikre bybilledets arkitektoniske ogkulturhistoriske kvalitet. Spændende miljøer og bebyggelser samt grønne områder skal bevares.

Ligeledes skal nye byggerier i forbindelse med det eksisterende indpasses på harmonisk måde i bybilledet. Opsætning af skilte og reklamer må kun ske med byrådets tilladelse.

Lysarmaturkasser, lysbånd og lignende må ikke opsættes. Endvidere kan lysaviser, skilte med skiftende tekster og andet bevægeligt lys ikke godkendes.

Jammerbugt Kommune får hvert år besøg af mange turister. Derfor vil vi også have fokus på vores indfaldsveje. Indfaldsvejene er portene til de fire hovedbyer og det er her, man danner sig det første indtryk af byen. Vi ønsker derfor at skabe smukke indfaldsveje med træer og anden beplantning.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn