SF på tur til Biersted Kro med Pia Olsen Dyhr: Kampagnebus sætter fokus på livet på landet
Torsdag den 12. marts kl. 13 ankommer SF’s kampagnebus til Biersted Kro, hvor partiformand Pia Olsen Dyhr deltager i banko og møder lokale borgere. Besøget er en del af SF’s landsdækkende kampagne “Længe leve landet”, der sætter fokus på stærke fællesskaber og bedre velfærd i landdistrikterne.
Når SF’s kampagnebus triller fra Aalborg til Biersted, er budskabet klart: Kernevelfærden
skal styrkes – også uden for de store byer.
På Biersted Kro bliver der banko, kaffe og samtaler med lokale borgere, når SF’s formand Pia Olsen Dyhr sammen med partiets nordjyske spidskandidat Theresa Berg Andersen sætter fokus på den gode alderdom og fællesskabet i landdistrikterne.
“Livet på landet kan noget helt særligt. Her er fællesskaberne stærke, og folk kender hinanden. Men vi ser også en udvikling med lukning af butikker, længere til lægen og ældre, der føler sig isolerede. Den udvikling skal vi vende,” siger Pia Olsen Dyhr.
Banko, fællesskab og den gode alderdom
Biersted i Vendsyssel er en by med omkring 1.600 indbyggere, men fællesskabet fylder stort. Byens foreninger og lokale arrangementer skaber rammer for en aktiv og tryg alderdom.
Her samles mange til bankospil, kaffe og samtaler – traditioner hvor grin og nærvær holder fællesskabet levende. Det er netop sådanne lokale mødesteder, SF ønsker at styrke.
“Vi fortjener alle en alderdom med værdighed – ikke stopure og stress. Der skal være tid til
omsorg og plads til fællesskab, ” siger Theresa Berg Andersen.
Giv os et Danmark i balance
Besøget i Biersted er en del af tre busture gennem Nordjylland, hvor SF sætter fokus på kernevelfærden.
Ifølge Theresa Berg Andersen er der behov for nye politiske prioriteringer.
“Aldrig har så mange haft så meget, men alt for mange nordjyder oplever nedslidte skoler, mangel på pædagoger og en ældrepleje under pres. Vi har råd til bedre velfærd – det kræver bare politisk vilje, ” siger hun.
SF: Længe leve landet
SF har netop lanceret en plan for at gøre landdistrikterne mere attraktive.
Partiet vil blandt andet:
– styrke foreningsliv og lokale aktivitetshuse
– øge støtten til borgerdrevne dagligvarebutikker
– hæve midlerne til lokale aktionsgrupper (LAG) for at skabe arbejdspladser
– hjælpe ældre ud af usælgelige boliger og tættere på fællesskaber
– sikre flere lokale velfærdstilbud som læger, landsbyskoler og daginstitutioner
– etablere tjenesteboliger til lærere, pædagoger og sundhedspersonale i landdistrikterne
Samtidig vil SF investere mere i kernevelfærden og finansiere det gennem en formueskat for de rigeste danskere.
“Kernevelfærd er fundamentet under det gode liv – både i byerne og på landet. Derfor siger
vi: Længe leve landet, ” siger Theresa Berg Andersen.

