ForsidePandrupKirkecenteret i Jetsmark fyldes med sang og fællesskab hver tirsdag

Kirkecenteret i Jetsmark fyldes med sang og fællesskab hver tirsdag

Kirkecenteret i Jetsmark fyldes med sang og fællesskab hver tirsdag

Hver tirsdag summer Kirkecenteret i Jetsmark af glade stemmer, latter og masser af sang. Her mødes børn, unge og voksne uge efter uge for at synge sammen og opleve den helt særlige glæde, der opstår, når mange stemmer smelter sammen til én.

På tværs af skoler, byer, alder og interesser opstår der et stærkt fællesskab, hvor sangen binder mennesker sammen og giver både energi og livsglæde – også når sne og kulde præger vintermånederne.

– Det er fantastisk at opleve, hvordan sangen skaber både glæde og fællesskab. Man kan mærke suset, når alle løfter i flok, og det giver noget helt særligt, fortæller Doris Kjærgaard, organist i Jetsmark Kirke.

Kirkecenteret rummer tre forskellige kor, så der er mulighed for at være med uanset alder:

  • Juniorkoret er for elever i 3.–6. klasse og øver hver tirsdag kl. 15.00–16.00
  • Ungdomskoret er for 6. klasse og opefter – helt op i gymnasiealderen – og øver hver tirsdag kl. 15.40–16.30
  • Sognekoret er for alle voksne mænd og kvinder og øver tirsdage i ulige uger kl. 16.30–18.00

Alle tre kor er gratis at deltage i, og der er altid plads til flere sangglade deltagere.

– Har man lyst til at prøve, skal man bare kigge ind en tirsdag. Man behøver ikke at have stor korerfaring – det vigtigste er lysten til at synge og være en del af fællesskabet, siger Doris Kjærgaard.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER