Saltum Husflidsforening fejrede 100 års fødselsdag
Den røde løber var rullet ud foran bygningen på Faarupvej 7 A, der danner rammerne for Husflidsforeningen i Saltum. Bordet var dækket fint op med farverige kager og glassene med liflig vin – Saltum Husflidsforening havde fredag den 19. maj 2023 indbudt til foreningens 100 års jubilæumsreception.
Den store hyggelige sal var fyldt godt op med mennesker, da foreningens formand Anni Studsgaard bød de fremmødte velkommen. De fremmødte var erfarne folk med stor passion for husfliden og fællesskabet, men som formanden udtrykte det i sin velkomst, var der heldigvis også unge, der er begyndt at søge mod foreningens tilbud med trædrejning, vævning, kniple og efter sommerferien starter der også et sy-hold op.
Kommunalbestyrelsesmedlem Jane Koller (V) havde fået æren med at holde tale i anledning af Husflids Foreningens 100 års jubilæum.
I sin tale sagde Jane:
-Først og fremmest stor tak fordi jeg må være en del af denne fødselsdag, at fejre 100 års fødselslar er noget specielt. Især når jeg læser tilbage i historien, hvor fødselaren indeholder rigtig mange oplevelser og begivenheder – og tænk på alt det, der ikke er skrevet ned. Alt det uskrevne.
-Jeg tænker, at der er rigtig mange, som kan fortælle en god historie eller oplevelse her fra disse lokaler. Mens jeg skrev talen kom jeg selv i tanke om de gange, jeg selv har været i lokalerne både til fest, mine børn har gået i strikkeklub og jeg kan huske at vores borgmester Mogens Gade, som sad og strikkede med min søn. Jeg har faktisk også selv undervist i yoga i disse lokaler- om det ligger indenfor betegnelsen for husflid undervisning, ved jeg ikke. Og dog tænker jeg alligevel, at husflid dækker over rigtig mange facetter i livet.
-På hjemmesiden hedder det kreative værksted – Husflid er at skabe ting med sine hænder, sin krop, sjæl og tanker. I min pædagogiske baggrund er det det, som vi kalder det hele menneske. Et pædagogisk syn som først tog rigtig fat i år 2000 – Husflid-skolerne fremsatte dette menneskesyn for 100 år siden, hvilket må siges at være fremsynet.
-Men tilbage til begyndelsen, hvor det hele startede i Anton Johansens snedkerværksted.
-Nød lærer nøgen kvinde at spinde – i 1923 var der nød, der var fattigdom og nogle af de håndtag, som man havde mulighed for at trække i var, at oprette husflidsskolen, hvor mændene kunne låne hinandens maskiner og få faglig hjælp til at lave senge og andet bohave, som det kaldes på det tidspunkt.
-Der var rift om at være en del af fællesskabet og derfor blev værkstedet som lå bag Tinghøjgade 31 hurtigt for lille. Derfor blev der købt en byggegrund af snedker Marius Jensen for kr. 275. Murer Jens Andersen og snedker Niels Østergaard stod for opførelsen af et nyt hus.
-Der blev undervist i kurvemageri og træarbejde. Krigen kom og udlejning skete til “andet formål”, men undervisningen fortsatte i missionshuset. Krigen bevirkede at et nyt fag opstod – nemlig syning af tøj.
-Dette beviser den omstillingsparathed husflidsskolen besidder. At være omstillingsparat er en god overlevelsesstrategi. Dette ses flere gange gennem historien, hvor også udlejning af cykel blev en indtjening for skolen.
-I 1950 udvidede skolen igen med den store stue og køkken. Dette var med hjælp fra frivillige og en murer. Igen bevidner det om, at vi her i området bliver nødt til at stå sammen og gøre en fælles indsats, for at ting kan lykkes.
-Igennem tiderne har der været op- og nedgang med elevtal og tilslutningen. En ting kan nævnes, som bevirkede en nedgang var fjernsynet, men også en ændring af fritidsloven udgjorde en trussel for husflid skolerne i hele landet.
-Men igen ses en overlevelse og virketrang for stedet. Saltum borgerne begyndte at komme ud af deres private stuer efter tv’ets nyhed havde lagt sig. Vi ønskede igen at være en del af fællesskabet og lære nyt og virke.
-Saltum Skole rykkede på et tidspunkt ind i en periode, hvor der var så mange elever, at de ikke kunne være på centralskolen. Det betød penge fra kommunens side til vedligeholdelse og den nye fritidslov betød tilskud til lærerlønninger. Lovændringer og små justeringer bevidner, hvor sårbare og følsomme vi er i de små samfund. Det kan hurtigt få indflydelse på til/nedgang af elever. Derfor må vi heller aldrig underkende, hvad fællesskabet og samværet i de små samfund har af betydning.
-I 1983 var der 100 elever fordelt på ca. 10 hold – Der var oliemaling, blomsterbinding, knipling, træ, vævning og kjolesyning. Skolen opnår anerkendelse og får tildelt mønt prisen af Sparekassen Hvetbo.
-De fysiske rammer er løbende blevet renoveret, hvor private har givet tilskud, men også kommunen har øget støtte. Jeg ved, at vi i Jammerbugt Kommune anerkender Husflidsskolens virke både som skole, men så sandelig også for det sociale og fællesskab som Husflidsskolen beriger lokalsamfundet med.
-Ligeledes ses Husflidsskolen også både nu og gennem tiden, at bygge bro til andre institutioner som fx Egnssamlingen, hvor man samarbejder om julemarkedet. Også Saltum Festdag er Husflidsskolen en stor del af, hvor vi finder vejen til huset ved hjælp af uldtråden. Ligeledes er der gennem tiden afholdt strikkeklub for byens børn – en stor succes for både drenge og piger.
-Husflidsskolen er et fundament i vores dannelsesproces gennem historien – en institution, som jeg ser har overlevet gennem sin fleksibilitet og set mulighederne både i opgang og nedgang tiderne. Og ikke mindst gennem flid og virketrang.
-Som jeg startede med at sige, at husflid er det hele menneske, der bidrager til læring og udvikling – der drager til fællesskab. Fællesskab er et nøgleord i vores tid, hvor vi oplever stor ensomhed især også set i lyset af corona-årene.
-Fra kommunens side og ikke mindst fra min personlige holdning, er Husflidsskolen et kæmpe aktiv i vores lokalsamfund. Frivillige der bidrager til at give liv her på Faarupvej og vedligeholde håndværksmæssige dyder er meget vigtigt i dag. Tænk på hvor meget vi råber efter dygtige håndværkere og for at få unge til at søge ind på de erhvervsrettede skoler. Netop, at I holder håndværksfagene i live er en særdeles vigtighed, ligesom de mange kunsthåndværk grene som knipling, syning osv. er vigtigt at fortælle vores historie. For slet ikke at nævne bæredygtighed – også her har Husflidsskolen været foran sin tid med maskinfællesskaber, om forandring af tøj og med genbrug og at vi bruger hvad vi har.
-Så ser jeg i krystal kuglen, så er jeg sikker på at Husflidsskolen også eksisterer de næste 100 år. I dag skal I have det største tillykke fra mit bagland hos Jammerbugt Kommune og ikke mindst fra mig selv som borger.
-I har viljen til at skabe, forandre, vedligeholde, bæredygtighed og til at skabe fællesskaber på tværs. Stort tillykke til jer og sandelig også til vores lokalsamfund og Jammerbugt Kommune fordi, at I gør en forskel, slutter Jane Koller.
LÆS OGSÅ: Masser af Rolls-Royce og Bentley i Blokhus til Kristi Himmelfarts Rally ’23