ForsideJammerbugtRigtige helte vasker hænder og hoster i ærmet

Rigtige helte vasker hænder og hoster i ærmet

Print Friendly, PDF & Email

Rigtige helte vasker hænder og hoster i ærmet

”Efteråret er den tid på året, hvor der typisk er en stigning i smitte med luftvejssygdomme som influenza, covid-19 og RS-virus. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen holder fast i både at huske at vaske hænder, hoste og nyse i ærmet, blive hjemme hvis vi er syge og lufte ud og gøre rent”, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Karen Geismar.

I forbindelse med kampagnen har Sundhedsstyrelsen fået foretaget en undersøgelse blandt 1000 personer. Her spørges der blandt andet til, hvilke af de fem råd man oplever som svære at efterleve.

Undersøgelsen viser, at kun 10 procent siger, at de oplever, at de har svært ved at efterleve rådet om at vaske hænder, og 14 procent oplever, at de har svært at efterleve rådet om at hoste og nyse i ærmet. Rådene om at blive hjemme, når man er syg, og at gøre rent, er de råd, som flest oplever, at de har sværest ved at efterleve. 40 procent synes, det er svært at blive hjemme, når de er syge, og 25 procent oplever, det er svært at efterleve rådet om at gøre rent.

”I en travl hverdag er der jo mange ting, man skal nå – udover at følge de smitteforebyggende råd, så det er virkeligt positivt, at det er så få, der har svært ved rådene om at vaske hænder og at hoste og nyse i ærmet. Selv om det lyder som meget basale råd, er de råd nogle af de vigtigste for at beskytte både sig selv og andre imod smitte”, siger Karen Geismar.

Husk vaccination, hvis du er i særlig risiko

Vaccination er en anden måde at forebygge luftvejsinfektioner på, som det er sæson for i de kommende måneder – så husk at blive vaccineret inden den 20. december, hvis du tilhører de grupper, der er tilbudt gratis vaccination. 

Her kan du se, hvem der bliver tilbudt gratis vaccination imod covid-19 og influenza 

Sundhedsstyrelsens fem smitteforebyggende råd

  1. Vask hænder tit eller brug hånddesinfektion. Vask altid hænder med vand og sæbe ifm. toiletbesøg, inden madlavning eller spisning og ved synligt snavsede hænder. Har du mindre børn så hjælp dem med at vaske hænder.
  2. Host og nys i ærmet – for at forebygge smitte via spyt og snot.
  3. Bliv hjemme, hvis du er syg eller har tegn på smitsom sygdom – f.eks. hoste, feber, kulderystelser og træthed/ømhed i kroppen.
  4. Luft ud ofte og skab gennemtræk. Det er vigtigt, fordi det er med til at nedsætte risikoen for spredning af smitsomme sygdomme. Luft ud i mindst 2 x 5 minutter hver dag og oftere, hvis der er sygdom i hjemmet.
  5. Gør rent – særligt på overflader mange rører ved.

Du kan læse mere om de fem råd, og hvordan du forebygger smitte

Undersøgelsen

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER