Revolver stjålet ved indbrud i privat bolig i Pandrup

Arkivfoto: Nordjyllands Politi.
Print Friendly, PDF & Email

I Pandrup blev en privat bolig udsat for indbrud mellem mandag den 11. november kl. 08:00 og onsdag den 13. november kl. 11:45. Indbrudstyven brød et vindue op på bagsiden af huset, hvorfra han/hun fik adgang til huset.

Tyven gennemrodede tilsyneladende hele huset for værdier. Blandt de stjålne genstande var en revolver. Tyven forlod gerningsstedet gennem en terrassedør.


Har du set mistænkelig færden i forbindelse med sagen? Kontakt politiet på 114.