ForsideDebatRespekt for demokratiet – vi står sammen om spillereglerne

Respekt for demokratiet – vi står sammen om spillereglerne

Af spidskandidaterne til kommunalvalget i Jammerbugt Kommune

Respekt for demokratiet – vi står sammen om spillereglerne

I disse uger fylder valgplakater igen bybilledet i Jammerbugt. Det er en vigtig del af vores demokratiske tradition, hvor kandidater og partier får mulighed for at vise, at der snart skal træffes valg – og at borgerne har noget at tage stilling til.

Desværre har flere partier i kommunen oplevet hærværk, graffiti og tyveri af valgplakater og bannere. Det er trist – ikke blot for de kandidater, det går ud over, men for demokratiet som helhed. Når nogen ødelægger, fjerner eller skriver på valgmateriale, er det ikke bare en pæl eller en plakat, der går tabt – det er respekten for de demokratiske spilleregler.

Derfor står vi – på tværs af partier og holdninger – skulder ved skulder om et fælles budskab:

Uanset politisk farve fortjener alle kandidater at blive mødt med respekt.

Uenighed er en styrke i et levende demokrati, men den skal udtrykkes gennem debat, stemmer og dialog – aldrig gennem hærværk eller selvtægt.

Vi håber, at alle borgere i Jammerbugt vil være med til at værne om vores lokale demokrati.

Tal pænt, diskutér sagligt, og lad os sammen sørge for, at valget bliver præget af fair play og gensidig respekt – ikke af ulovlige handlinger.

Diane Aarestrup, Socialdemokratiet
Jens Frøkjær, Radikale Venstre
Jørgen Ravn Christensen, Det Konservative Folkeparti
Charlotte Holst Høybye, Socialistisk Folkeparti
Peter Thellufsen Pedersen, Liberal Alliance
Jørgen Bjerregaard, Kristendemokraterne
John Bjerg, Vendelbo-Listen
Anne-Mette Ulstrup, Dansk Folkeparti
Jacob S. Jacobsen, Det Liberale Højre
Nathalie Albrechtsen, Lokallisten Jammerbugt
Christian Hem, Venstre
Kjeld Hedegård, Danmarksdemokraterne

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER