ForsideJammerbugtRekordmange danskere skaber nytårsfællesskab og fejrer årets sidste aften sammen

Rekordmange danskere skaber nytårsfællesskab og fejrer årets sidste aften sammen

Rekordmange danskere skaber nytårsfællesskab og fejrer årets sidste aften sammen

Nytårsaften nærmer sig – en aften, der ofte forbindes med fest, glæde og fællesskab. Men for mange kan den også være en sårbar tid, hvor følelsen af ensomhed eller tab af gamle traditioner fylder. Nytårsvenner.dk, som drives af Boblberg, tilbyder en gratis og unik mulighed for at finde årets nytårsselskab – med over 40.000 medlemmer skaber platformen fællesskaber på tværs af alder og livssituationer, så ingen behøver at tage hul på det nye år alene, medmindre de ønsker det.

For mange er nytårsaften årets højdepunkt – en fejring fyldt med samvær, fyrværkeri og håb for det kommende år. Men ikke alle deler denne oplevelse. For nogle kan aftenen være en stille påmindelse om ensomhed og livets forandringer: børn, der fejrer nytår andetsteds, et nyligt brud eller et netværk, der endnu ikke er etableret i en ny by. For mange er ensomhed en realitet på årets sidste dag, og ifølge en undersøgelse fra Folkebevægelsen mod Ensomhed og Mary Fonden føler 7 % af danskerne sig alene nytårsaften.

Et fællesskab, der skaber nye traditioner og varer længere end én aften

Nytårsvenner.dk giver alle mulighed for gratis at finde et nytårsselskab, der passer til en – fra storslåede fester og hyggelige middage til børnevenlige aftener med tidligt fyrværkeri, dyrevenlige arrangementer uden fyrværkeri og larm eller rolige stunder med spil og gode snakke. Platformen fungerer gennem opslag, kaldet nytårsbobler, hvor brugerne kan præcisere deres ønsker for aftenen og finde ligesindede at fejre med.

Ingen skal være alene, medmindre de ønsker det. Nytårsvenner.dk giver alle mulighed for at finde et nytårsselskab, der passer til deres ønsker og behov“, siger Katja Skovgaard fra Nytårsvenner. Platformen er åben for alle – unge som ældre, singler som familier – og byder både dem, der søger selskab, og dem, der har plads til flere ved bordet, velkommen.

Med et rekordhøjt antal er Nytårsvenner.dk blevet et unikt fællesskab, hvor man kan skabe nye relationer og planlægge aftenen sammen. Det handler ikke kun om én aften, men om muligheden for at starte det nye år i godt selskab og måske endda danne nye venskaber, der varer langt ind i fremtiden.


Nytårsaften i sidste øjeblik i festligt selskab med fem andre

For Jeanett var Nytårsvenner.dk en oplagt mulighed at prøve af, da hendes oprindelige planer om at fejre nytår med familien blev aflyst pga. sygdom. Selvom hun var sent ude, tog hun chancen og fandt en gruppe, der inviterede hende til deres fest. Jeanett blev en del af en fantastisk aften sammen med to piger og seks drenge. Ikke alene blev hun fejret på sin fødselsdag, som også falder på nytårsaften, men hun blev også mødt af åbne og varme mennesker, der gjorde aftenen helt uforglemmelig.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER