Fernisering hos Malerklubben Regnbuen – alle er velkomne
Malerklubben Regnbuen inviterer til deres årlige kunstudstilling 2026 på Tranum Strandgaard, Strandvejen 143, 9460 Brovst. Udstillingen finder sted fra 12. til 15. februar og byder på et spændende udvalg af værker i akrylmaling, men også keramik og glaskunst vil være at se.
Ferniseringen finder sted torsdag den 12. februar kl. 16.00-18.00, hvor Inge Pedersen Nørhalne vil stå for åbningstalen. Herefter er udstillingen åben for alle frem til søndag den 15. februar, fra kl. 11.00 til 16.00.
Lørdag vil der være ekstra underholdning med Kalle og Rethe fra kl. 14.00, og arrangørerne glæder sig til at se både lokale og besøgende fra nær og fjern.
“Det er altid en fornøjelse at vise vores medlemmers kreative arbejde frem,” siger Doris Drustrup fra Malerklubben Regnbuen. “Vi håber, at udstillingen vil inspirere og glæde alle, der besøger os.”
Adgangen er gratis, og alle er hjerteligt velkomne til en oplevelse i kunstens tegn.

