Regn muligvis årsag til uheld på Søkærvej

Arkivfoto: Nordjyllands Politi.
Print Friendly, PDF & Email

Torsdag morgen kl. 0555 skete der et færdselsuheld på Søkærvej i Pandrup.

En personbil kom kørende ad Søkærvej mod vest. På vejen holdt der parkeret en anhænger fra en lastbil, som føreren af personbilen overså.


Der opstod udelukkende mindre skader på personbilen og ingen skader på anhængeren. Føreren af personbilen blev kørt til skadestuen for undersøgelse, men blev udskrevet uden behandling.

På uheldstidspunktet regnede der en del, og det kan muligvis være årsagen til uheldet.